351 / 363
FORHOLDSREGLER UNDER SKIBETS BYGNING
333
beklædes med tynde Kobberplader. Dette første Forsøg faldt dog ikke hel
digt ud, da den galvaniske Virkning af Kobber, Vand og J e rn bevirkede, at
alle Jernbo lte under Vandet fortæ redes. Man prøvede paa forskellige M aader
a t undgaa denne Ulempe, men uden gunstigt Resultat, indtil man i 1783 fandt
p aa at anvende Kobber eller Metalbolte, først i mindre Skibe, men ko rt efter
i alle K lasser af Skibe (Kgl, Resol. 16. Febr. 1821).
Herhjemme træ ffe r man det første Spor til at beskytte Skibsbunden med
Kobber i A a re t 1618, under
CHRISTIAN
IV., idet der i Rentemester-Regnska-
bern e (23. Oktober 1618 S. 562) staar anført: „Blytækker betalt for Arbejde
p a a de tvende ostindiske Skibe og beslaget Kølen ved Roret med Kobber. — —“
S iden vides denne Fremgangsmaade ikke at væ re beny ttet i større Ud
strækning, før det ved kgl. Resol. af 27. F eb rua r 1789 bestem tes, at der i
Lighed med de svenske F rega tte r skulde anbringes Kobberforhudning p aa de
til Bygning i det kommende A ar bestem te to 40-Kanons og én 24-Kanons
F regatter, som fik Navnene
Havfruen, Thetis
og
Triton
, og sidstnævnte Skib
blev d et fø rste kobberforhudede Skib i den danske Marine. Kobberet an
brag tes p aa en med Kobberspiger paasat Træhud for at undgaa Jernsygen.
A arsagen til, at man gik til denne betydelige Forøgelse af Omkostningerne
ved et Skibs Bygning, var væsentlig den, at vore F regatter ikke skulde staa
tilbage i F a rt for and re Nationers F regatter.
T ræhuden var naturligvis ligesaa lidt i S tand til at forhindre Jernboltenes
Fortæring, som man kaldte „Jernsygen“, som de andre Midler, der var for
søgt, og Anvendelsen af Kobberforhudning fik ikke nogen stor Udstrækning.
Men saa kom den senere Fab rikm ester
HOHLENBERG
hjem fra sine Studie
re jse r i Udlandet medbringende Erfaring om, at man saavel i England som i
F rankrig v a r overgaaet til Kobberforboltning af Skibe med Kobberforhudning
for at undgaa Jernsygen. Hans ivrige Forfægtning af det rigtige i denne Sag
bevirkede paa Kollegiets Forestilling en kgl, Resol. af 12. December 1794, hvor
ved bestem tes, „at Vore herefter byggende Orlogsskibe, F regatter og mindre
Krigsskibe skal kobberbefæ stes, og Begyndelsen dermed ske med det nu paa
S tabelen staaende 80 Kanonskib
(Waldemar),
samt Kobberboltene dertil gives
1“‘ stø rre Førlighed end J e rn b o lten e“.
Im idlertid viste det sig, at denne Foranstaltning vilde blive 12 Gange saa
dyr, som oprindeligt anslaaet, p aa Grund af Udførselsforbud for Kobber fra
England, hvorfor det ved kgl. Resol. af 27. April 1797 blev bestem t, at der i
de to p aa S tabelen staaende Linieskibe,
Waldemar
og
Norge,
kun skulde
anvendes Kobberbolte p aa de S teder, hvor Boltene ikke let kunde skiftes,