Previous Page  351 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 351 / 363 Next Page
Page Background

FORHOLDSREGLER UNDER SKIBETS BYGNING

333

beklædes med tynde Kobberplader. Dette første Forsøg faldt dog ikke hel­

digt ud, da den galvaniske Virkning af Kobber, Vand og J e rn bevirkede, at

alle Jernbo lte under Vandet fortæ redes. Man prøvede paa forskellige M aader

a t undgaa denne Ulempe, men uden gunstigt Resultat, indtil man i 1783 fandt

p aa at anvende Kobber eller Metalbolte, først i mindre Skibe, men ko rt efter

i alle K lasser af Skibe (Kgl, Resol. 16. Febr. 1821).

Herhjemme træ ffe r man det første Spor til at beskytte Skibsbunden med

Kobber i A a re t 1618, under

CHRISTIAN

IV., idet der i Rentemester-Regnska-

bern e (23. Oktober 1618 S. 562) staar anført: „Blytækker betalt for Arbejde

p a a de tvende ostindiske Skibe og beslaget Kølen ved Roret med Kobber. — —“

S iden vides denne Fremgangsmaade ikke at væ re beny ttet i større Ud­

strækning, før det ved kgl. Resol. af 27. F eb rua r 1789 bestem tes, at der i

Lighed med de svenske F rega tte r skulde anbringes Kobberforhudning p aa de

til Bygning i det kommende A ar bestem te to 40-Kanons og én 24-Kanons

F regatter, som fik Navnene

Havfruen, Thetis

og

Triton

, og sidstnævnte Skib

blev d et fø rste kobberforhudede Skib i den danske Marine. Kobberet an­

brag tes p aa en med Kobberspiger paasat Træhud for at undgaa Jernsygen.

A arsagen til, at man gik til denne betydelige Forøgelse af Omkostningerne

ved et Skibs Bygning, var væsentlig den, at vore F regatter ikke skulde staa

tilbage i F a rt for and re Nationers F regatter.

T ræhuden var naturligvis ligesaa lidt i S tand til at forhindre Jernboltenes

Fortæring, som man kaldte „Jernsygen“, som de andre Midler, der var for­

søgt, og Anvendelsen af Kobberforhudning fik ikke nogen stor Udstrækning.

Men saa kom den senere Fab rikm ester

HOHLENBERG

hjem fra sine Studie­

re jse r i Udlandet medbringende Erfaring om, at man saavel i England som i

F rankrig v a r overgaaet til Kobberforboltning af Skibe med Kobberforhudning

for at undgaa Jernsygen. Hans ivrige Forfægtning af det rigtige i denne Sag

bevirkede paa Kollegiets Forestilling en kgl, Resol. af 12. December 1794, hvor­

ved bestem tes, „at Vore herefter byggende Orlogsskibe, F regatter og mindre

Krigsskibe skal kobberbefæ stes, og Begyndelsen dermed ske med det nu paa

S tabelen staaende 80 Kanonskib

(Waldemar),

samt Kobberboltene dertil gives

1“‘ stø rre Førlighed end J e rn b o lten e“.

Im idlertid viste det sig, at denne Foranstaltning vilde blive 12 Gange saa

dyr, som oprindeligt anslaaet, p aa Grund af Udførselsforbud for Kobber fra

England, hvorfor det ved kgl. Resol. af 27. April 1797 blev bestem t, at der i

de to p aa S tabelen staaende Linieskibe,

Waldemar

og

Norge,

kun skulde

anvendes Kobberbolte p aa de S teder, hvor Boltene ikke let kunde skiftes,