352 / 363
334
FORHOLDSREGLER UNDER SKIBETS BYGNING
nemlig i Kølen og Stævnen, for Resten Jernbo lte, og Kobberet skulde anbringes
paa en Egehud.
Dette Forhold varede til A a ret 1810, da det blev vedtaget, at for F rem
tiden skulde F rega tte r og Brigger kobberforboltes helt igennem und er Vandet,
begyndende med
Najaden
(1811), idet Konstruktions-Komm issionen oplyste,
at naa r Kobberboltenes Væ rdi ved Ophugningen beregnedes, var Pengeudgiften
mindre, naa r d e r byggedes med Kobberbolte, end n a a r Skibet fik Jernbolte
og Egehud m, v. for kun i nogle faa A ar at kunne taale Kobberhuden.
Da Kølen til det første Linieskib,
Dronning Maria,
efter Krigen skulde
lægges, tog Overekvipagemesteren Spørgsmaalet om Kobberforboltning for
dette, op til indgaaende Behandling og anbefalede varmt, at L inieskibet blev
kobberforboltet overalt under øverste Vandlinie, fordi:
„Jernboltene i faa A ar forruste og gør Skibet jernsygt og lækt;
Jernsygen svækker Skibskroppens Sammenhæng og e r d erved en væsentlig
Aarsag til Kølbrydning;
det med Kobberbolte forsynede Skib har ikke anden G rænse for sin T jeneste
dygtighedstid i F laadens Leje end den, Tømmerets naturlige Beskaffenhed
giver Anledning til;
det kobberforboltede Skib — n aa r det tillige er kobberfo rhudet — behøver
ikke mere end een Dokning i de første 10 å 11 A ar og e r dog, fremfor
det jernforboltede Skib, stedse k lart til en hurtig Udrustning“.
Hidtil havde det væ ret Skik og Brug, at Kobberhuden først paasattes,
naar Skibet skulde paa Ekspedition, og saa betaltes Udgiften hertil af Ud
rustningsomkostningerne; men nu foreslog Overekvipagemesteren, at Skibet
straks ved Pudernes Aftagelse efter Afløbningen skulde kobbres til letteste
Vandlinie, og den resterende Del til øverste Vandlinie paasæ ttes, naa r Skibet
skulde p aa sin første Ekspedition.
Paa Kollegiets Indstilling resolverede Kongen under 16. December 1821:
„At Linieskibene herefter bygges med Kobberbolte i den Del af Kroppen,
som komme under Vandet ved højeste Dybgaaende.
A t Linieskibene maa ligesom de m indre Skibe betæ nkes med Kobberhud;
men at det maa overlades Kollegiet næ rm ere i sin Tid at bestemme efter
Omstændighederne for ethvert Skib, om det ved Pudernes Aftagelse skal
kobberforhudes til letteste Vandlinie, eller om hele Huden først anlægges
i Tilfælde af Ekspedition“.
Hermed var Spørgsmaalet om Kobberforhudning og Kobberforboltning
bragt til sin endelige Afslutning og gennemførtes siden efter for alle Træskibe,
saavel Sejl- som Dampskibe, og i 1833 ogsaa for de ny Bombekanonf artøj er,