354 / 363
336
FORHOLDSREGLER UNDER SKIBETS OPLÆGNING
Hullernes Corrosion ved Spigerhovederne af hvilket som helst Metal, har
S ted — giver liden G rund til at møde Anbefaling;
a t
Zinkens Anvendelse paa Skibe, endog i Nederlandene, hvor det er et
indenlandsk P rodukt, ikke er bleven antaget i den kgl. M arine og endog
er afskaffet uden Undtagelse ved Handelsskibene; endelig
a t
den til Skibenes længere Levealder saa nødvendige Kobberforboltning, sam
menholdt med den Erfaring af Zinkens hastige Corrosion, der er bekendt
fra den galvaniske Støtte, ingen G rund giver for, men vel megen imod at an
befale Zinkforhudning“— og derm ed faldt Sagen bort. (K. K, Pr, No. 61,62,63).
FORHOLDSREGLER UNDER SKIBETS OPLÆGNING.
Skibenes Oplægning i N. og S.
Ved Skibenes Oplægning i F laadens
Leje i Øst og Vest i A a re t 1744 fik man snart Øje for, at deres Stilling tvæ rs
paa Strømmen ikke var særlig heldig p aa G rund af Mudderopsamling ved
Skibene, og ved kgl. Resol. af 9. F eb rua r 1747 bestem tes, at de oplagte Skibe
det ene Aar skulde ligge med S tævnen mod Øst og d et andet A a r mod Vest,
Om denne Bestemmelse er blevet ført ud i Praksis, er et Tvivlsspørgsm aal;
jeg har ikke truffet paa nogen Bekræ ftelse af det, og Fab rikm ester
HOHLEN-
BERGS
Forslag til Omlægning af Skibene viser, at i en A a rræ kk e havde en
saadan Omlægning ikke fundet Sted,
I ethvert Tilfælde var Forholdene i 1780'erne blevet saadanne, at F ab rik
mester
HENRIK G
ern er
tog Spørgsmaalet op paany og paapegede Nødvendig
heden af at lægge Skibene i Nord og Syd, da Havnen saavelsom Skibene
vilde holde sig meget ren ere i saa Tilfælde, idet Sønden og Norden Vande,
i S tedet for som nu at ansæ tte M udder B anker mellem og u nd er Skibene,
hvorved Skrogene under Vandet beskadigedes, vilde uden Tvivl selv bidrage
til at vedligeholde Havnens Dybde. Men der blev ikke gjort nogen Fo ran
dring i Fo rholdene, idet man gik ud fra med de fo rbed rede Opmudrings-
maskiner at kunne holde Lejet rent.
Men Hensynet til den bedst mulige Konservering af Skibene for Økono
miens Skyld i Slutningen af A arhund redet bevirkede, at F ab rikm ester
H
o h
-
LENBERG
tog Spørgsmaalet op paany, idet han paastod, a t ogsaa Overskibet
led ved den anvendte Oplægning i Øst og Vest. Ved Skibenes H oved repa
ration viste det sig nemlig, at Bougen, saavel hvad Klædning som Indtømmer
angik, stadig var væ rst m edtaget, hvilket
HoHLENBERG
tilskrev „den b e
kendte opløsende Virkning af Solen, hvis tidlige Somm er-S traaler daglig
anfalder det hele Forskib“, og han fortsæ tter (Udskrift af en Betænkning