14 / 289
12
EDV. LEHMANN
da hun efter afsluttet Skolegang og Konfirmation
1842
kom ud for at
tjene sit Brød. Først hos en Onkel i Barrit Præstegaard ved Horsens, hvor
hun saa smaat begyndte at læse med Børn; men Alvor blev det dog først
med Undervisningen i Bjerre Mølle der paa Egnen, hvor hun fra Maj
1843
fik Plads som egentlig Huslærerinde. Her skulde nu den
1 6
-aarige
Pige forsøge sig frem, prøve hvad det vil sige at have Undervisningens
Ansvar; og hun følte det dybt, pligttro og samvittighedsfuld som hun
var. Dybest følte hun sin Ukyndighed. Hvad havde hun i Grunden lært,
som hun kunde bygge paa? Alt maatte hun saa at sige lære forfra under
Beredelsen til disse Timer. Intet Overblik, ingen Vejledning havde hun
faaet, heller ikke i Bøgers Brug, og gode Lærebøger fandtes knap. Hvad
havde hun ud af alle de mange Sprogtimer, hun havde faaet, nu da det
gjaldt helt andre Ting ved Siden af Sprogene? Historie, Religion? Hun
kunde knap læse i Bibelen. Haandgerning maatte Tjenestepigen hjælpe
hende med. Her, under denne usigelige Møje, gryede hendes Plan: en
gang at komme til at oplære Lærerinder for at spare dem det samme
Besvær, at oprette en »Forhindringsanstalt for daarlige Lærerinder«. Men
her gjorde hun ogsaa sine første pædagogiske Fund. Det mundtlige Ords
Betydning gaar op for hende: Fortællen eller blot Oplæsning, og hun
faar med de velvillige Forældres Minde sin »Onsdagstanke« virkelig
gjort: at have en Dag midt i Ugen, helt anvendt til Haandarbejde med
Oplæsning under Arbejdet. Ogsaa et vist Frilufts-Skoleliv drev hun med
Eleverne, — spæde Begyndelser til en senere Pædagogik. I Nyborg, hvor
hun fik sin næste Plads, gik det raskere fra Haanden, og Natalie Zahle
begyndte at »gælde for noget«. Livet oplevedes, Ungdommens Følelser
vaktes, ogsaa Tidens stærke Strøm af national Begejstring naar til hende.
— Det var i
4 8
; Soldaterne trak gennem Nyborg, og alle Hænder fik
travlt med at tjene Fædrelandet. Da hun i
1849
vender tilbage til Kø
benhavn, er det ikke længer blot Pligtfølelse, men Virkelyst, ja Daads-
lyst, som fylder hende. Hun øjner nu et Maal og stiller sig fuldt i dets
Tjeneste.
Først maatte der dog læres noget. Der var en ganske lille Formue at
tære paa. Den brugtes til et Par Læreaar paa en »Højere Dannelses
anstalt for Damer«, og da dette viste sig utilstrækkeligt, til frie Studier
under privat Manuduktion. Samtidig gav hun Timer i sin fordums Skole
og mærkede nu, at der i de faa Aars Mellemrum var kommet Gæring i
Skolelivet med nye Fag (Naturfag) og nye Metoder (Frøbels). I disse