19 / 289
NATALIE ZAHLE
l 7
over de Lærere, der slaar sig til Ro med et Minimum og mener, de kan
• klare sig Livet igennem med Dilettantisme.
Hun var altid en grundig Læser, fordybet i sin Læsning og bearbejden
de det Stof, hun tog ind. Man kan se det paa hendes Bøger, indstregede
som de er og kommenterede; selv i sin høje Alder læste hun med Blyanten
i Haanden. Hun gjorde flittige Excerpter, mest af det, hun vilde anvende
i Undervisningen; blandt hendes Papirer findes et udførligt Referat af
Walter Scotts »Heart of Midlothian«, som hun havde lagt til Grund for
en Foredragsrække paa Skolen.
Fra Tid til anden kunde hun kaste sig over en enkelt Interesse og lade
sig optage fuldt af denne: »Frams« Ishavsfærd f. Eks. Hun læste da alt
optænkeligt derom, havde Billeder og Kort deraf paa Væggene, talte
med alle derom og bragte Emnet paa Bane i Undervisningen paa tværs
af alle Pensa. Det var Fornyelsestrangen, der rørte sig i hende; Virkelig
hedssansen vilde mættes, Grundigheden øves.
Ikke mindst mærker man denne Tilegnelsens Grundighed og Stoffets
Bearbejdelse ved at blade i hendes Bibel og de Bibelværker, hvori hun
søgte Oplysning. De vidner om, i hvilken Grad hendes Religionsunder
visning er grundlagt paa en Bibelrealisme, der søger at gøre alting virke
ligt og haandgribeligt. Hendes Indstregninger og Marginalnoter er al
deles overvejende historiske og geografiske, stundom med en Detailsans,
der røber Autodidakten, men som dog tillige vidner om den bestandige
Trang til at beherske Stoffet. Den Kristendomsforklaring og -Forkyn
delse, som udgjorde Hovedindholdet af hendes Religionsundervisning,
antog derved en vis Karakter af, hvad man vilde kalde »Bibellæsning«.
Der skulde være Stof deri; det skulde handle om noget, og der skulde
læres ordentligt. Men dette Stof var organisk optaget i hendes Personlig
hed, og Undervisningen fik sin Betydning og virkelige Magt, ikke blot
ved den Varme, hvormed den blev givet, men ogsaa ved den Opfattelse
og Erfaring, som laa bag. Saare skøn skal ogsaa hendes Brug af den dan
ske Psalmeskat have været. Alt lykkedes, saalænge hun var i Kontakt
med sine Elever og kunde fornemme deres indre Deltagelse. Stødte hun
paa Kulde eller Tvivl hos enkelte, hemmede dette hendes Frimodighed
ved denne hjertelige og plastiske Fremlæggelse af det kristelige Livs
indhold. Som et egentligt »Skolefag« behandlede hun ikke Religionen,
og hun satte efterhaanden igennem, at den ved Aarsprøverne ikke blev
gjort til Genstand for den sædvanlige Eksamination.