17 / 289
NATALIE ZAHLE
I 5
en Skoleaand, der i den Grad har sammensmeltet Mesterens Tanke
med Svendenes Gerning; hvor det hele nyskabte Værk blev forstaaet og
udført af alle, som droges ind deri; som alle gav deres Bidrag og supple
rede hinanden. J a skønnere end paa hint berømte Sted. Thi her er
ingen Rivalitetens Strid, og det er ikke barnlig Naivitet, men en klog
og myndig Styrerhaand, der raader.
At nævne Navnene i denne Kreds af Venner og Veninder — nej, først
Veninderne — er for dem, der kender eller kendte dem, at fremkalde
Erindringen om Virksomheder, ja Livsværker, der er for omfattende til
at kunne omtales kort. De er skildrede i Bogen »Natalie Zahle« og navnlig
i Mindeskriftet »N. Zahles Skole«: Henriette Skram, Historiker af Fag
og Overbevisning, dertil særdeles kyndig i Engelsk; Hansine Gerdtzen,
den fint forstaaende Lærerinde i Fransk og senere Frøken Zahles højre
Haand i Skolens Administration; Anna Hjort, den kraftige og styredyg
tige, der drev paa Regning og Dansk og tumlede med Gymnastikken,
da den toges op; Louise Stremme, der skabte Skolens Skrivekunst, saa
den kunde kendes gennem to Generationer — for blot at nævne de vig
tigste fra det ældste Slægtled.
I Lærernes faste Stab stod længe Teologen V. Christensen, senere
Præst i Rønne, som en trofast Ven; en bred og barnlig Natur, der helt
gik ind i Skolens Aand og Tone. En anden Teolog, Gjerløff, stod Frøken
Zahle personligt nær og vandt alle Børnenes Hjerter, men satte maaske
mindre Spor med selve sin Undervisning. De var ikke fremragende ved
Kundskaber nogen af dem, men for Frøken Zahles pædagogiske Takt
betød dette mindre end deres Evne til at faa noget ud af Timerne. Et
ganske ejendommeligt Eksempel paa et saadant pædagogisk Talent
uden egentligt Herredømme over Faget, var Engelsklæreren Listov, som
ikke blot var en aldeles udmærket Lærer i Sproget, men endogsaa skabte
et System af Lærebøger, der hk Betydning for hele Landets Undervis
ning, — og dog var hans Kundskaber i Engelsk til en Begyndelse tem
melig svage og blev aldrig, hvad man kunde kalde biologiske. Men
Mariboe havde trods dette dog kreeret ham som Lærer, og Frøken
Zahle gjorde god Brug af ham og holdt længe Haanden over ham, indtil
hans Egensindighed gjorde Samarbejdet umuligt. Ogsaa den meget an
vendte Professor Rasmussen, der havde vundet sig et Navn som Dansk
lærer, skulde nutildags have vanskeligt ved at hævde sin Grammatik og
sine berømte Ordforklaringer for en videnskabelig Domstol; men han