38 / 289
3 6
E D V . L E H M A N N
I Aarenes Løb skænkede hun »Kvinden i Hjemmet« stedse større Op
mærksomhed. Haandgerningen havde den unge Natalie Zahle allerede
i sit første Skoleforslag foreslaaet omlagt fra Datidens Pyntesyning til
væsentligt at sysselsætte sig med stor Linnedsyning og andre nyttige Ar
bejder; men metodisk var dette Fag i den ældste Skole ikke ført frem til
noget pædagogisk Fremskridt. Anderledes blev det i de senere Aar. I
1881 foretog Frøken Katrine Lønborg, der nu var Sjælen i denne Side af
Skolens Arbejde, efter Frøken Zahles Opfordring, en Rejse til Schweiz for
at sætte sig ind i det nye System, der siden har faaet Navn af Schweizer
syning, og som gør Undervisningen i dette Haandarbejde til virkelig Pæ
dagogik. Hun var ikke sen til efter sin Hjemkomst at lade den nye Me
tode forelægge i den pædagogiske Verden, hvor den straks blev mødt
med sløv Uvilje og taabelig Spot. Desto heldigere var det, at Frøken
Zahles egen Skole da kunde blive Forbilledet, endogsaa med en af Me
todens Grundlæggere, Frøken Bucher fra Luzern, som Vejleder for
Lærerinderne.
Ogsaa Husholdningsfagene bliver efterhaanden draget ind i Under
visningen. Hvad Hjemmene ikke mere kunde eller vilde, tog Skolen
gerne paa sig. En Husholdningsskole med relativ Selvstændighed indret
tedes i det nye Skolehus, senere — efter enkelte andre Pigeskolers op
muntrende Eksempel — et Skolekøkken som Led i Skolens Organisation
og Undervisning.
Thi »Skolen er Hjemmets Medhjælp.«
Vilde man i samme Stil rejse Spørgsmaalet: »Hvad er en Kvinde?«
skulde Frøken Zahles Svar ligeledes have lydt: »Hjemmets Medhjælp«
eller rettere: »Hjemmets Sjæl«. Og vil man kalde hende Mandens Med
hjælp, da glem ikke dette »ham lig«, som lød ved Evas Skabelse: Man
dens jævnbyrdige Medhjælp i Livet. Hermed menes nu ingenlunde, at
hun umiddelbart skulde deltage i hans Gerning. Det vilde blive tvivlsom
Vinding. Thi derved skulde Hus og Børn let forsømmes; men hun skal
staa ved Mandens Side som den forstaaende, den i hans Interesser del
agtige, til hans Fortrolighed og Agtelse berettigede Hustru.
Hertil kræves imidlertid den Selvstændighed i hendes Udvikling, der
dels har vundet Indsigt og Kundskaber nok til ikke at staa tilbage for
Manden i Kultur, men som ogsaa har sit praktiske Maal i sig selv, og