39 / 289
N A T A L I E Z A H L E
3 7
som gør hendes Livsvej uafhængig af Mandens Tilbud. Først, hvor Ægte
skabet bliver et frit Livsvalg og ikke en økonomisk Nødvendighed, ikke
et Spørgsmaal om Subsistens, bliver det et virkeligt og værdigt Ægte
skab. Først da bliver dette Forhold løftende og ikke trykkende for Kvin
den. Denne Tanke er aabenbart Frøken Zahles Udgangspunkt i Kvinde
sagen. Hun bekender sig aabent til Tanken om »Kvindens fuldkomne
Ligeberettigelse med Manden, hendes fuldkomne, juridiske Frihed ved
Siden af ham, selv i de allerintimeste Livsforbindelser« og, siger hun,
»da Clara Raphael i sin Tid fremsatte denne Fordring, var Tanken hende
ikke ny.« Hun vil dygtiggøre Kvinden til at bane sig sin egen Vej og
kunne staa paa egne Ben, moralsk som økonomisk. Hun frygter ingen
lunde, at hun derved skal miste sin Kvindelighed, men venter langt sna
rere, at sand Kvindelighed derigennem skal naa sin fulde Højde. »Jeg
tror,« hedder det (»Om Kvindens Uddannelse I« S. 2), »at intet vil
bevare
og frede
mere om den sande Kvindelighed, om Kvindeligheden i
Hjer
tets Inderste og Aandens Dybder
, end en fra den tidligste Alder stille Arbej
den paa sin egen personlige Udvikling, uden noget Bihensyn, ligesom
paa det verdslige Maal, at skabe sig en selvstændig Livsstilling, uafhæn
gig af noget Forhold til Manden. Vil dette engang blive saaledes, saa vil
den kvindelige Ungdomsundervisning tabe meget uvæsentligt Paahæng,
som har udviklet sig af en falsk Livsretning, og som klæber saa fast ved
de almindelige Fordringer til kvindelig Dannelse, at det næsten er umu
ligt at faa det revet fra, uden at tage noget med, som ikke bør mistes.
Og, hvad der er endnu vigtigere, den unge Piges Stilling i Samfundet
vil blive langt sandere og renere, naar fra hendes første Barndom af alle
Tanker paa Fremtiden mere og mere gaar ud fra Bevidstheden om hen
des Fremtids Afhængighed af hendes
egen Oplysning og egen Dygtighed
i
Stedet for, som det nu næsten udelukkende er Tilfældet, at se hen til en
Fremtid under en
andens Vinger
, under en
Mands Beskyttelse.«
»Hos mangt et Pigebarn næsten ubevidst, men hos mangen ung Pige
— vistnok hos mange flere end vi drømmer om — mer og mindre dun
kelt bevidst, rører
denne
Tanke sig i Sjælens Inderste under hendes tid
ligste Arbejde for sin Udvikling, og den kan gnave som en Orm paa hen
des Livskraft og gøre hende slap og døsig, overmodig og ligegyldig, hvor
hun netop skulde være stærk og samlet; den kan forvirre og forvilde hen
des bedste Indskydelser, forplumre og fordreje det smukkeste i hendes