42 / 289
4 0
E D V . L E H M A N N
til Skoleafslutning, til Seminarium, noget efter hendes Hjerte, andet ikke,
— hun samlede dem alle om sig som Hønen sine Kyllinger for at værne
dem mod Høg og Glente. »Skal det være, saa lad det være hos mig.« Hun
følte ikke Kraften i sig til at omstøbe disse nye Formationer og skabe
dem i Kvindens Billede — her laa hendes Evners Grænse — men hun
adlede dem alle, selv om det ikke blev af den gamle Adel fra »Guld
aldertiden paa Gammelstrand«, som en af hendes gamle trofaste har
kaldt det.
I Danmarks Kultur — ej blot i dets Skole — staar hendes Livsværk
som en Lysning i en Svaghedens og Nederlagets Tid. Hun skabte en Æt
af Kvinder, som gik frem, hvor Mændene veg, og som har sat sit Mærke
i Slægten, ja draget Slægter efter sig.
Den Skole, Natalie Zahle skabte, hævede sig ikke blot højt over det
bestaaende og løftede efterhaanden hele den danske Pigeskoles Niveau;
men den var den eneste Skoletype i Landet, der virkeligt og helt var
rejst paa pædagogisk Grund, og som tog Arven op fra Opdragelsestanker
nes klassiske T id : Udviklingen fra Rousseau til Pestalozzi. En Skole der,
frigjort fra tilfældige Myndigheder og Sædvaner, kunde tage sit eget Ud
gangspunkt og sætte sit eget Maal; for hvem det forædlede og dygtig-
gjorte Menneske — hverken mindre eller mere — var Opgaven. Den tog
dertil den pædagogiske Tekniks bedste Midler i Brug, søgte stadig at for
bedre disse og skyede ikke at bane sig nye Veje. Men dens egentlige Liv
var anlagt som et Kredsløb fra Hjerte til Hjerte, fra Personlighed til Per
sonlighed.
Omgivet af et Undervisningsvæsen, der i hele sin Bygning var tradi
tionelt og bundet til ydre Formaal, blev dette Skoleværk enestaaende,
som en frugtbar Oase. Og dets Betydning peger ud over sig selv. Det
betegner et Højdepunkt, som en følgende Tids Bestræbelser for at gen
rejse en virkelig Kvindeskole uvægerligt maa have i Sigte.
Paa sine gamle Dage hk hun Brev fra Thor Lange ovre i Rusland, den
danske Filolog, den russiske Pædagog, Digteren, Patrioten. Han skriver
deri (December 1911):
»Jeg har jo fulgt Deres usædvanlig rige Virksomhed; jeg forstaar mig
jo lidt paa den højere Skolegerning og har rundt om i fremmed Land
set og læst adskilligt paa dette Omraade. Men hverken Grundlægger-