37 / 289
N A T A L I E Z A H L E
3 5
at Forholdene i Hjemmet ikke altid muliggør et saadant Liv for den unge
Pige, selv hvor den rette Opfattelse af hendes Tarv er til Stede, har Er
faringen noksom vist, og derfor maa heller ikke en Hovedstad som Kø
benhavn savne fornødne Skoler, hvor Husholdningen kunde læres grun
digt, men dog
varsomt
, paa samme Tid som en almindelig dannende og
befrugtende Undervisning, der kunde tilføre den unge Pige friske Inter
esser, ikke tabtes af Syne. Tænker man sig saaledes en ung Pige opta
gende sin Beskæftigelse i Køkkenet, Strygestuen eller ved anden Husger
ning henved en 4 Timer daglig, maatte hun give tvende andre til den
boglige Undervisning; denne skulde imidlertid lægges saaledes, at den
ikke fordrede noget, eller i hvert Fald et
meget
indskrænket Hjemme
arbejde. At Skolen skulde være ordnet saaledes, at Hjemmene kunde
sende de unge Piger enten til Undervisningen eller til Læsningen i Skole
stuen eller til begge Dele, falder af sig selv.«
Det er i god Overensstemmelse med dette Hensyn til Udviklingsaarene,
at Frøken Zahle i det hele krævede Oplysning om den kvindelige Natur,
ja , Fysiologi som en Sag af Vigtighed ved Kvindeopdragelse og ligefrem
som et Emne i Pigeskolen. Gang paa Gang er hun i Skrift og Tale traadt
i Skranken for denne Tanke, som efter Datidens Begreber var udæskende.
Men hun var Eschrichts Plejedatter, og hun fandt i den berømte Ørelæge,
Etatsraad W. Meyer, en forstaaende Ven, der selv tilbød at føre denne
Undervisning igennem, og som gjorde det i en Række Aar. Der kræves
dertil en Sikkerhed, ikke blot i Kundskab, men ogsaa i Takt, som i denne
ældre og fornemme Mand fik sit Forbillede fra den første Begyndelse.
»Varsomhed« er et Udtryk, som ofte løber Frøken Zahle i Pennen,
naar hun fremsætter sine pædagogiske Tanker. Her gælder det ikke blot
Nænsomheden overfor det enkelte Barns Individualitet, som vi har hørt
hende fremhæve; hun udviser en ikke mindre Agtsomhed overfor den
unge Pige i det hele taget som den gryende Kvinde. Det er Mennesket,
hun vil opdrage; men hun glemmer aldrig, at dette Menneske er en
Kvinde og skal udvikles til at være Kvinde.
Ja , til Hjemmets Kvinde. Fra Hjemmet er hun kommen, til Hjemmet
skal hun gaa. Det er Kvindens første, hendes egentlige og evige Kald,
og det er derpaa, hendes Skolegang skal sigte. »Hvad er en Skole?« siger
hun til de vordende Lærerinder, »først og fremmest
Hjemmets MedhjælpA
Og som i Hjemmet, saa i Skolen: »Kærlighed og Orden er den gode
Skoles Grundlov.«
3 *