Previous Page  37 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 37 / 289 Next Page
Page Background

N A T A L I E Z A H L E

3 5

at Forholdene i Hjemmet ikke altid muliggør et saadant Liv for den unge

Pige, selv hvor den rette Opfattelse af hendes Tarv er til Stede, har Er­

faringen noksom vist, og derfor maa heller ikke en Hovedstad som Kø­

benhavn savne fornødne Skoler, hvor Husholdningen kunde læres grun­

digt, men dog

varsomt

, paa samme Tid som en almindelig dannende og

befrugtende Undervisning, der kunde tilføre den unge Pige friske Inter­

esser, ikke tabtes af Syne. Tænker man sig saaledes en ung Pige opta­

gende sin Beskæftigelse i Køkkenet, Strygestuen eller ved anden Husger­

ning henved en 4 Timer daglig, maatte hun give tvende andre til den

boglige Undervisning; denne skulde imidlertid lægges saaledes, at den

ikke fordrede noget, eller i hvert Fald et

meget

indskrænket Hjemme­

arbejde. At Skolen skulde være ordnet saaledes, at Hjemmene kunde

sende de unge Piger enten til Undervisningen eller til Læsningen i Skole­

stuen eller til begge Dele, falder af sig selv.«

Det er i god Overensstemmelse med dette Hensyn til Udviklingsaarene,

at Frøken Zahle i det hele krævede Oplysning om den kvindelige Natur,

ja , Fysiologi som en Sag af Vigtighed ved Kvindeopdragelse og ligefrem

som et Emne i Pigeskolen. Gang paa Gang er hun i Skrift og Tale traadt

i Skranken for denne Tanke, som efter Datidens Begreber var udæskende.

Men hun var Eschrichts Plejedatter, og hun fandt i den berømte Ørelæge,

Etatsraad W. Meyer, en forstaaende Ven, der selv tilbød at føre denne

Undervisning igennem, og som gjorde det i en Række Aar. Der kræves

dertil en Sikkerhed, ikke blot i Kundskab, men ogsaa i Takt, som i denne

ældre og fornemme Mand fik sit Forbillede fra den første Begyndelse.

»Varsomhed« er et Udtryk, som ofte løber Frøken Zahle i Pennen,

naar hun fremsætter sine pædagogiske Tanker. Her gælder det ikke blot

Nænsomheden overfor det enkelte Barns Individualitet, som vi har hørt

hende fremhæve; hun udviser en ikke mindre Agtsomhed overfor den

unge Pige i det hele taget som den gryende Kvinde. Det er Mennesket,

hun vil opdrage; men hun glemmer aldrig, at dette Menneske er en

Kvinde og skal udvikles til at være Kvinde.

Ja , til Hjemmets Kvinde. Fra Hjemmet er hun kommen, til Hjemmet

skal hun gaa. Det er Kvindens første, hendes egentlige og evige Kald,

og det er derpaa, hendes Skolegang skal sigte. »Hvad er en Skole?« siger

hun til de vordende Lærerinder, »først og fremmest

Hjemmets MedhjælpA

Og som i Hjemmet, saa i Skolen: »Kærlighed og Orden er den gode

Skoles Grundlov.«

3 *