34 / 289
3 2
EDV. LEHMANN
»Et Sprog tilegnes rask af den unge Pige,« saa meget mere som »Udtalen
ikke er det væsentlige ved Sproget.«
Den Sprogundervisning, som derefter foreslaas er — til Forskel fra Ti
dens Skik — anlagt successive med to Aar mellem hver Begyndelse og
med det lettere Engelsk først (ved
8—9
Aars Alderen), derefter Tysk og
endelig Fransk som det ubetinget vanskeligste.
I Programmet af
1867
fremhæves det imidlertid, at ogsaa denne Un
dervisning medfører Overlæsselse, og Skolen foreslaas derfor delt i to
Afdelinger, en, som fremdeles bringer denne Sprogundervisning og den
anden, »danske« med en overvejende Vægt paa Modersmaal og Historie.
Denne Undervisning satte et betydeligt Liv i Skolen og kunde glæde sig
ved rigelig Tilgang, især fra intelligentere Kredse. Men den dobbelte Ord
ning var Skolen til stort Besvær og blev altfor kostbar at holde gaaende,
hvorfor Eksperimentet opgaves, og hele Skolen vendte tilbage til den
tidligere sproglige Ordning, kun med en Forandring til Fordel for Tysk
paa Begynderstadiet. Utvivlsomt har Frøken Zahle ogsaa indset, at en
Normalskole ikke kan holdes oppe paa saa smal en Basis; den optug
tende Virkning, som den strengere Læren paa forskellige Omraader med
fører, maa have vist sig ikke at kunne erstattes af en ensidig Interesse-
koncentration. »De blev saa vilde deraf,« sagde hun engang til mig.
I Virkeligheden var Undervisningen i levende Sprog — skønt sat i
anden Række — en af de stærkeste Sider i Frøken Zahles Skole, hvad en
hver, der har kendt dens Elever fra de gamle Tider, kan bevidne. Selv
vidste Frøken Zahle, hvad det vil sige at kunne et Sprog til levende Brug,
idet hun under sin Opdragelse hos den tysktalende Fru Eschricht og
under senere Samkvem med hende — ogsaa i Brevveksling — blev dette
Sprog fuldkommen mægtig, baade mundtligt og skriftligt. Dog har hun,
saavidt det kan ses, ikke gjort synderlig Brug af sine Sprogkundskaber i
den fuldt udviklede Skoles Undervisning. Saa meget mere satte hun andre
i Gang dermed, Lærerinder, der beherskede Sprogene og bevægede sig
frit i dem saaledes som Henriette og Emma Skram i Engelsk, Hansine
Gerdtzen, senere Frøken Minna Haar i Fransk, øvede Sproglærere som
Listov og Schumacher og anerkendte Dygtigheder som Professor Vil-
soét og Baruél. Tillige lagdes der stor Vægt paa, at Eleverne kom til at
opleve Sproget gennem indfødte Lærerkræfter, saaledes den talentfulde
og energiske franske Mile Gharlier og den mindre skolemæssige Mile
Yanoski, dertil ogsaa en Tid den fransk-reformerte Præst Krayenbiihl.