30 / 289
20
EDV. LEHMANN
nede Virksomhed: hans ømme Omsorg for den enkelte, for Menneske
spirens Udfoldelse, for den gryende Bevidstheds Opklaring gennem dybe
sjælelige Indtryk, egen Forstaaelse og ordnet Arbejde. Ikke Yfverduns
Pestalozzi, men Pestalozzis Gertrud, ikke det berømte Skoleinstituts Me
ster, men den stille, sjælerige Bog om Moderen, der selv oplærte sine
Børn, blev det bevidste eller ubevidste Forbillede for denne Skole, der
havde Hjemmet til sit Udgangspunkt og Hjemmet til sit Maal; hvor
Lærerinden blev Moder som Erstatning for en Moder, der ikke kan være
Lærerinde.
Ubevidst maaske, — men dog det Forbillede, som Tidens bedste Skole
tanker nærede sig af. Natalie Zahle var født det selvsamme Aar, som
Pestalozzi døde, og den femten Aar ældre Skolemand, Schneekloth,
søgte endnu sit Liv igennem at virkeliggøre hans Tanker i Danmark.
Men der kan maaske endogsaa tales om mere direkte Indtryk. Det maa
ikke glemmes, at Frøken Zahle under sin bedste Læretid, midt i Tyverne,
da hun læste til Institutbestyrerindeeksamen, efter eget Sigende med
Iver kastede sig over pædagogiske Studier, ja underviste i Pædagogik.
Der kan hun ikke have overset de Skrifter, som endnu dengang ansaas
for de klassiske; hun har næppe ladet sig nøje med Brammers formali
stiske »Didaktik og Pædagogik«, som var udkommet i
1 836
, og stort andet
fandtes ikke i vor egen Litteratur. Men vi kan her kun bevæge os i Gis
ninger. Hun taler ikke om disse Studiers Indhold, og de Bøger, hun har
brugt dertil, er ikke bevarede.
Selv
hævder hun med Bestemthed, at hun paa egen Haand er kommen
til sin
Fremgangsmaade og til det Maal, hun satte sig. I et Diktat, som
er bevaret
i
Haandskrift, giver hun følgende, vigtige Oplysninger om
sin
pædagogiske
Udvikling.
»I
de
tre Hjem:
Forældrenes — Bedsteforældrenes — Eschrichts —
hvor min
Opdragelse blev
ledet saa højst forskelligt, idet Alvor, Flid og
Hæderlighed laa til
Grand i mine Forældres, medens en overdreven
Overbærenhed og
Beundring
raadede hos Bedsteforældrene, en overor
dentlig Strenghed
i
det
Eschricht’ske
Hjem, — vandt jeg tidlig en selv
stændig Mening om
Opdragelse
og Dannelse: hvad der mod mig var vel
gjort og forsø'iJit. Da jeg 15
Aar
gammel gik ud
1
Livet som Lærerinde,
var alt ct pædagogisk Ideal i
Færd
med at danne sig i min Sjæl og en pæ
dagogisk Indsigt til Stede.
»Det var mig om at gøre at vise,
at Karaktervæsen, Lektielæsning og