NATALIE ZAHLE
29
Eksamensmaal ikke burde være det ledende ved Barneundervisningen,
men derimod den fremvisende Metode og det levende Or dden livlige,
fængslende Fortælling, og at det ikke kom saa meget an paa at indskærpe
Pligten som at vække Lysten og ægge den personlige Arbejdskraft uden
Hjælp af ydre, inciterende Midler.
Et Par Aar efter kom jeg første Gang til at staa Ansigt til Ansigt lige
over for den Grundtvigske Skoletanke og den hele Grundtvigske Livs
tanke. Med Forbavselse saa jeg, i hvor meget jeg var enig med den uden
at ane det; men det yderliggaaende i dens Fordringer til
Frivillighed,
fra
Barnets Side, i Kravet om at lade hver enkelt Barnenatur i sine fineste
Nuancer komme — alt i Barneaarene — til at raade, stødte mig atter til
bage til de gamle Omraader og lod mig, mere end det egentlig var min
Tilbøjelighed, accentuere Barnets daglige Pligt under Dagens Opgave
og Lærerens Dom derover i Form af en Karakter.«
Senere hedder det: »Jeg har stedse søgt under den levende Undervis
ning, sparsom Brug af Karakterer og Eksamener at lade mine egne per
sonlige Tanker og den Grundtvigske Anskuelse komme til sin Ret i alt
mit Arbejde . . . Uden at kunne tænke paa, at en nær Fremtid kun til
nærmelsesvis kunde realisere Grundtvigs store Skoletanke i sit majestæ
tiske Omfang, lever jeg i en bestandig Overvejelse for at nærme mig
disse Idéer i det smaa. Det kan derfor ikke nægtes, at der i min Skole
er en vis »evig Uro«, fordi jeg selv er under en evig Arbejden for at finde
det rette; men jeg tror dog ogsaa at kunne sige, at der for hver enkelt
er en roligt fremskridende Orden.«
»En frisk, naturlig Omgang mellem Lærere og Børn, et livligt Sam
fundsliv, en Undgaaen af al unødvendig Indterpen og Overanstrengelse,
en Formindskelse af Stofmængden og Forøgelse af Stoffets Behandling
er Opgaver for den fremarbejdende Barneskoles Stræben. Indordning af
enkelte Fag under store Hovedfag . . . en oplysningstørstende Sjæl, en
arbejdsdygtig Aand og et varmt bankende Hjerte som Resultat af For
dannelsen og som Grundlag for Fortsættelsesskolen.«
Dette Testamente giver os i Korthed, hvad Frøken Zahle vilde og i
alt væsentligt fik gjort; men det interesserer ogsaa ved sit Opgør med den
Grundtvigske Retning, aabenbart har hun villet afværge Tilbøjeligheden
fra denne Side — eller i Almenheden — til at underordne hende under
Grundtvig. Hun bestemmer den Grundtvigske Skoletanke som en Be
kræftelse af, hvad hun ved egen Erfaring og Omtanke tidligt var kommet