N A T A L I E Z A H L E S N Æ R M E S T E M E D A R B E J D E R E
Barneskolen og hele Institutionens Overbestyrerinde. Hun havde her rig
Brug for sin Intelligens, for sin almenpædagogiske Indsigt og ikke mindst
for sin vante Energi. Om Morgenen Kl. 9 stod hun paa Katederet i Fest
salen, og Kl. j 9? naai Skolen var tom, saa man hende langsomt gaa
op med alle sine Papirer til Privatlejligheden, hvor Arbejdet tit fortsattes
om Aftenen. Om hendes Ledelse af Eksamensklasserne vil der blive talt
andetsteds i dette Skrift. Det udadtil mest epokegørende var hendes
stærke Fastholden af, at den unge Pige ikke maatte tage Præliminær
eksamen i samme Alder som Drengene. Skønt hun sammen med sin
mangeaarige Erfaring havde de stærkeste fysiologiske Kendsgerninger for
sig, mødte dette Standpunkt megen Modstand. Da Skoleloven 1903
skulde forberedes, blev Spørgsmaalet brændende. Som Medlem af den
nedsatte Kommission og støttet af de københavnske Pigeskolers Bestyrer
forening, som hun var Formand for, fik hun den nuværende Pigeskole
eksamen indført. Hvad der end kan siges for og imod den, maa det ikke
glemmes, at det utvivlsomt var hendes Energi, der fik indført en Ord
ning, der muliggør, at der i Almenskolen kan blive Plads for nogle kvinde
lige Fag, og at det forcerede Arbejde i nogen Maade kan indskrænkes
for de unge Piger.
Ogsaa paa anden Maade faldt hendes Ledelse i udadtil bevægede Aar.
Privatskolernes vanskelige økonomiske Stilling medførte i 1901 den Sam
menslutning, der kaldes »De forenede Skoler«. Lederne af denne Bevæ
gelse ønskede Tilslutning fra Pigeskolerne, idet de hævdede Solidaritetens
Betydning og Nødvendigheden af at hæve Lærernes Gager. Frøken
Skram — og i Tilslutning til hende de øvrige af Skolens Bestyrelse, ikke
mmdst Frøken Zahle selv — saa dog en Fare i at give Afkald paa Sko
lens Frihed, selv om det foreløbig kun var paa det økonomiske Omraade,
og medens flere a f Pigeskolerne fandt det rigtigst at danne en Sammen
slutning i Lighed med Drengeskolernes, var N. Zahles Skole blandt dem,
der ønskede at bevare deres Selvstændighed. Den sidste afgørende Kamp
om dette Standpunkt faldt efter Frøken Skrams Tid; men hun var en
ivrig Forkæmper for, at Skolen skulde beholde sin private Karakter, sam
tidig med, at hun, som selv havde levet i de lave Lønningers Tid, var
meget forstaaende over for Lærerstandens Krav om bedre Kaar.
I 1911 oprettedes de sociale Klasser som et Forsøg paa at give den
kvindelige højere Almenskole en tredje, specifik kvindelig Linie. Ved