50 / 289
48
M A R T H A S T E I N T H A L
Privatlærerindeskolens samtidige Ophør mistede hun Fru Hahn som sin
Medarbejder, og to Aar efter afsluttede hun selv sin Livsgerning som
Lærer og Leder i N. Zahles Skole.
Det var d. 4. Ju li 1913, en af de største Mærkedage i Skolens Historie.
Frøken Zahle var fast bestemt paa at tage ind fra Vedbæk for at være
med; men hun følte sig, da Dagen kom, for svag. Det var kun en Maa-
nedstid før hendes Død. Der faldt mange gode og stærke Ord. Særlig vil
maaske mindes, hvad Prof. Drachmann, der samme Dag fratraadte som
Lærer ved Skolen, sagde. Han udtalte: »De, kære Frøken Skram, modtog
Skolen af Frøken Zahles Haand solidt underbygget og udformet 1 alle
sine væsentlige Dele — Deres Opgave maatte blive at bevare det vundne,
men at bevare det som levende Værdi, at tilpasse det efter Tidens skif
tende Krav. De har løst denne Opgave, som ingen anden kunde have
gjort det. De har herunder ogsaa haft at hævde Skolens Tradition foi
Rummelighed og Menneskeforstaaelse over for Medarbejdere og Elever.
Opgaven var for Dem netop paa dette Punkt maaske endog vanskeligere,
fordi Deres Karakter fra Naturens Haand er skaaret i skarpere Limer
end Frøken Zahles, Deres Sympatier og Antipatier, om ikke stærkere,
saa dog dybere adskilt, eksklusivere og fastere end hendes. De har, om
jeg ikke tager fejl, her maattet arbejde alvorligt med Dem selv. Men De
har gjort Arbejdet, og det er ikke blevet uden Løn. Vi, Deres Medarbej
dere, har i den Tid, De har ledet Skolen, alle med Beundring set Dem
skride fremad i Mildhed og mangesidig Sympati, saaledes at vi nu, da
De tager Afsked med os, bevarer Billedet af en Personlighed, hvis kraf
tige, ja lidenskabelige Væsen med Aarene afklarede sig til en Elskelig
hed’, som i alt Fald paa os, der har kendt og holdt af den yngre Frøken
Skram, virker dobbelt betagende.«
Efter at Frøken Skram har forladt Skolen, har hun levet stille for sine
Nærmeste, ikke mindst for sin Plejedatter og dennes lille Pige. I de første
Aar kom hun af og til paa Skolen og fængslede fra Festsalens Kateder
igen unge og gamle med sine Skildringer, og i 1916, da Frøken Zahles
Monument blev afsløret, var det hende, der stod paa Talerstolen i Ø r
stedsparken. Ellers har hun syslet med sin store Korrespondance og med
litterært Arbejde.
Dette er ikke noget nyt for hende. Midt i sin travle Skolegerning fandt
hun Tid til at give skriftlige og mundtlige Indlæg i de foreliggende pæ
dagogiske Spørgsmaal. Hendes Artikler findes væsentligst i »Vor Ung