52 / 289
5 0
M A R T H A S T E I N T H A L
en digterisk Behandling.« Paa den Maade vil hun i den egentlige Barne
alder undgaa Splittetheden og lægge den aandelige Paavirkning i en
enkelt Haand. Saaledes taler hun i 18851), og 30 Aar derefter i 1915,
da Kvindens Opnaaelse af Valgret, og de Krav, hun mener, der i den
Anledning maa stilles til Pigeskolen, kalder hende frem i »Vor Ungdom«,
optager hun i alt væsentligt de samme Tanker, dybt beklagende, at de i
Mellemtiden har lidt et totalt Nederlag, idet Fagtilbedelsen og Speciali
seringen aldrig har været drevet ud i saa store Yderligheder som i den
sidste Menneskealder.« »Saa længe den nu raadende Fagdeling bevarer
sin enevældige Magtstilling i Skolen, vil trods alle hygiejniske Forholds
regler, trods al Havregrød og Landliggeri, trods al Gymnastik og ord
nede Lege, den opvoksende Slægt præges af den Nervøsitet, den i Arv
efter Fædrene (Mødrene) fik.« Derfor kræver hun igen en samlet Under
visning i Aandsfagene; men hun tænker sig nu, at den paa et noget tid
ligere Tidspunkt f. Eks. ved 12 Aarsalderen, bør gaa over til faglig Un
dervisning.
Naar man læser disse Sider i Artiklen fra 1915, som vel paa en Maade
kan kaldes Frøken Skrams pædagogiske Testamente, kommer man til
at tænke dels paa Jakob Knudsens Sondring mellem Aandsfag og Fær
dighedsfag, dels paa alle de moderne Forsøg paa at gennemføre den
haard t tiltrængte Koncentration i Undervisningen. Man forstaar, at Ar
bejdet for en saadan, for en Samling om det, som for hende er det væ
sentlige, maa ligge for hendes skarpt skaarne aandelige Fysiognomi, og
man lægger Mærke til, at hun endog ofrer Kontinuiteten i sin kære H i
storieundervisning for Modersmaalsundervisningen, som hun mener eg
ner sig bedre til at være Koncentrationsfag.
Sin største Indsats som pædagogisk Forfatter har Frøken Skram dog
givet i Bogen om Natalie Zahle. Til Frøken Zahles egne Barndoms- og
Ungdomserindringer knytter hun en Skildring af hende og hendes Værk
fra hendes første Virksomhed til hendes Død. Det er Skolens Historie,
hun her har skrevet. Hun har senere suppleret den med Skriftet »N. Zahles
Skole«, der er trykt som Manuskript, og hvori hun skildrer de første Læ
rere og Hovedtræk i Skolens indre Liv, og med en Skildring af Privat-
lærerindeskolen og Fru Hahn. Men vi møder her først og fremmest hen-
9
I Mellemtiden havde hun gjort et Forsøg paa Koncentration ved Indførelse af Hvilefag,
saaledes at f. Eks. Historie fik 5—6 Timer ugentlig det ene Aar og til Gengæld ingen Timer
det næste.