51 / 289
N A T A L I E Z A H L E S N Æ R M E S T E M E D A R B E J D E R E
4 9
dom«, i Skolens Programmer og i Beretninger fra de nordiske Skole
møder. Det er Pigeskolen som Særskole, hun kæmper for. »Er Pigesko
len overflødig?« skriver hun i 1904, da hun synes, at Fællesskolen vil
sluge den. Og det er de Særkrav, som Pigeskolen maa stille, som hun
atter og atter fremhæver. Derfor er hun paa Vagt i »Vor Ungdom«, da
der er Tanker oppe om at ændre Bestemmelsen fra 1882 om, at unge
Kvinder først maa tage Almindelig Forberedelseseksamen i 17 Aars-
alderen, og derfor rykker hun ud, da det gælder om at gennemføre en
Særstilling for Pigebørn efter Vedtagelsen af Skoleloven 1903. Hun hæv
der Pigeskolens Berettigelse: »Vi er noget andet end en Efterligning af
Drengeskolen, vi
er
Pigeskole, vi
vil vedblive
at være Pigeskole, vi vil
be
handles
som Pigeskole o: vi vil tros paa og agtes som saadan.« Men hun
indrømmer samtidig, at Tiden ikke er inde til at bygge den Skole, »hvis
Ordning hviler paa psykologisk-pædagogiske Principper og indgaaende
Kendskab til den unge Piges Ejendommelighed og til hendes særlige
Opgave i og Betydning for Samfundet.«
En anden Kamp, som hun fører med Mund og Pen, er Kampen mod
den stigende Fagtrængsel. I 1885 holdt hun et stort Foredrag ved Skole
mødet i Oslo om Fremtidens højere Pigeskole, hvor hun klager over den
»altraadende og altstyrende« Fagundervisning, over, at man vil indføre
de mange nye Fag uden at stryge et eneste af de gamle. Det er særlig
Faglærernes Skyld, der »overvurderer de rige Muligheder, der er skæn
ket Barnehukommelsen,« og der mangler »en af Kærlighed til Barnenatu-
ren fremkaldt stille Forsagelse, uden hvilken Skolen ikke bliver en En
hed, men dens Gerning lig et Kaleidoskop, hvor prægtige brogede Far
ver i rig Afveksling møder vort Syn, men hvor det ikke er muligt at fast
holde et Billede.« Redningen ser hun i et saa radikalt Middel som for
Hovedfagenes Vedkommende at bryde med den systematiske Fagundervis
ning i Barneskolen. Hun vil indtil 14-Aarsalderen dele Fagene i to Grup
per, Aands- eller Udviklingsfagene og Færdighedsfagene. De sidste, hvor
til hun ogsaa regner fremmede Sprog, kan godt have specielle Lærere,
men Udviklingsfagene, som omfatter alle de øvrige, baade Historie, Geo
grafi og Naturfag, skal sammenfattes i en Modersmaalsundervisning, der
ledes af Klasse- eller Gruppelærerne, som hun kalder dem. Til denne
Undervisning benyttes Læsebøger, der indeholder »Skildringer, afpas
sede efter hvert Alderstrin og hentede ud fra de forskellige Fag, enten
som barnlige og populære Fremstillinger af Kendsgerninger eller under