121 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
101
Forestillinger uden Indhold og Betydning, Menneskehedens og
hvert enkelt Individs Skæbne et planløst Kredsløb, en tantalisk
martrende Stræben, al Nydelse der søges i andet end det, der pirrer
Sandseligheden med Lyst, et barnagtigt Fantasispil. Selv Ideen om
Ære og Retskaffenhed kan uden Religionens Hjælp ikke forstaas
og retfærdiggøres; thi naar Ideen om Gud tænkes bort, har den
ingen Realitet; den har blot sit Sæde i dens Dyrkers subjektive
Forestilling uden at staa i nogen levende virksom Forbindelse med
Universum. Den i sin Form fornuftmæssige Handling har ingen
virkelig Indflydelse paa en Fornuftplans Iværksættelse.“ Videre
udvikles det, at den ægte Dyd og Retskaffenhed forudsætter, at
det højeste Gode og den egentlige Nydelse søges udenfor den sanse
lige Verden i blot Harmoni med Fornuftideer, hvilken Tænkemaade
allerede er Religion, som Sindelag betragtet. Kun naar hertil kom
mer en religiøs Overbevisning, vil der dog vindes fuldkommen
Klarhed, Fred, Ligevægt og Fasthed. Forholdet mellem Religionen
og Moralen maa bestemmes saaledes, at Moraliteten er det første
men Religionen det største.
Han undersøger nu først, om Staten, som Stat betragtet, har no
gen væsentlig Interesse i, at dens Medlemmer har Religion, og der
næst om det er fysisk og moralsk muligt ved offentlige Foranstalt
ninger at sørge for denne Interesses Fyldestgørelse.
Selv i den som blot Sikkerhedsindretning konstruerede Stat maa
der være Interesse i Religionen som Middel for Statens Formaal.
Vel hævder nogle, at Staten kun behøver at betjene sig af udvortes
Midler til at opretholde den udvortes Orden, nemlig en mod de
udvortes Goder rettet Tvang, der rammer Egennytten. Hertil be
mærkes straks, at en Stat, hvor enhvers Ret paa det fuldkomneste
var betrygget, men ene ved Hjælp af Frygt for Rettersteder og
Fængsler, uden at Retskaffenhed, Kærlighed, Tillid og Æresfølelse
havde Indflydelse paa Statsstyrernes eller Undersaatternes Hand
linger, vilde være en højst modbydelig og stødende Genstand. „Hvo
vilde ikke hellere leve i en af vore virkelige Stater med alle deres
Mangler og Fejl, med alle de mangehaande Farer hvorfor den ret
lige Sikkerhed i disse er sat blot, end i en Stat anlagt efter hin
Idé. Men det er heller ikke rigtigt, at Tvangsanstalternes fuld-
komnere Organisation kan ophæve Sikkerhedens Afhængighed af
Borgernes gode Vilje. Fichte søger forgæves at udtænke et System,