122 / 345
10 2
T I D E N T I L 1 8 1 3
der skal sikre Opdagelse af alle Overtrædelser. Og gaar man videre
til Retsplejens Indretning, vil man ingen Vegne kunne komme, naar
der ikke kan stoles paa Vidners Paalidelighed, der atter beror paa
deres Moralitet og Religiøsitet. Meget udførligt udvikles det end
videre, at det bliver umuligt, som man har forsøgt det, ved udfør
lige Love at binde Dommernes Virksomhed til at følge snævert
afgrænsede rent logiske Baner. De maa skønne over Beviset, over
Handlingens retlige Karakter og over dens Retsfølger, saaledes at
der overalt maa søges Støtte i deres Retsind og Samvittighedsfuld
hed. Tilsvarende Betragtninger gælder Ihændehaverne af den høje
ste Statsmagt. Staten har derfor Grund til samtidig med at fuld
kommengøre sine Straffelove og andre Tvangsanstalter at uddanne
alle de Indretninger, der kan tjene til at kvæle den indvortes Drift
til Uret og at nære det retkære Sindelag.
Det sidste Spørgsmaal om Muligheden af at sørge for Fyldest
gørelse af Statens Interesse i Borgernes Religiøsitet besvares be
kræftende. Staten kan paalægge Bidragspligt til vedkommende Ind
retninger, Staten kan beskytte Religionsudøvelsen mod Angreb og
bekæmpe vantro Lære. Afvigende Trossamfund bør have fuld Fri
hed, naar de underkaster sig den borgerlige Orden. Efter Ørsteds
nærmere Udvikling vil de positive Religioner betjene sig af en vis
Antropomorfisme, der nødvendiggøres ved Erkendelsens Ufuldkom
menhed; naar denne er symbolsk og ikke dogmatisk, er den „al
deles uskadelig“. De Grundartikler, hvori Læren finder sit Udtryk,
tænker Ørsted sig iøvrigt som noget, der efter Samfundets for
andrede Forestillingsmaade kan modificeres. I Trykkefriheds
afhandlingen S. 119 havde han skrevet om „det mindre væsentlige
Indhold i Kongeloven fornemmelig det om den herskende Reli
gion“ som noget, der efter hans Tanker ingen Retsvirkning havde,
idet den ene Generation ikke kan foreskrive den anden noget i
denne Henseende, og der ingen lovlige Tvangsmidler var mod Kon
gen om han ikke bekendte sig til den luthersk-kristelige Religion
eller vældigt haandhævede og beskærmede den. Disse Udtalelser,
navnlig den første, ligner ret stærkt de Udtalelser i den langt
senere Afhandling om Kirkeforfatningen (1826), der voldte hans
Afskedigelse fra Pastoralseminariet m. v .; her ses de ikke at have
vakt særlig Opmærksomhed.
Afhandlingen af 1811 om Grændserne mellem Teori og Praksis