236 / 345
214
T I D E N T I L 1 8 3 5
Lovenes idøde Bogstav hersker saa uindskrænket, uden at de
Grunde som Lovgivningens Sammenhæng, Motiver og Øjemed
frembyder, kan komme i Betragtning. Der maa altid blive en stor
Virkekreds tilbage for en Fortolkning, der blev mere end en blot
Analyse af Lovens Bogstav. „Hvad civile Tilfælde angaar, er det
aldeles nødvendigt, at de Tilfælde, som ikke kan indbefattes un
der noget Lovsteds Bogstav, afgøres efter Lovgivningens Analogi
og de Grundsætninger, som enten kan ved rigtige Slutninger ud
ledes af Lovenes Forskrifter eller som iøvrigt med Føje kan an
tages at være forudset i Lovgivningen. Heller ikke har nogen Lov
giver nogensinde villet, at ingen Ret skulde kunne faas, hvor Lo
vens Bogstav slap. Kun har man stundom villet, at saadanne Til
fælde skulde af Dommerne indberettes til Regenten eller til de
Kollegier, til hvilke Omhu for Lovgivningen er betroet.“
Brinkmann tog Ordet for, at
H ø jesteret vild e m ed d ele G rundene
til sine D omm e,
hvilket antagelig vilde bidrage til Retsvidenska
bens Uddannelse og Grundsætningernes Fasthed uden at kunne
stride mod Rettens Værdighed som dømmende i Kongens Navn.
Ørsted bemærker hertil, at der er „en Omstændighed, som lægger
en betydelig og maaske uovervindelig Hindring i Vejen for Kund
gørelsen af Højesterets Præmisser, den nemlig at der vanskeligen
vilde vindes Tid for de Tilforordnede i Højesteret til at udarbejde
og forenes om de Domsgrunde, der skulde kundgøres, naar dette
skulde ske med den omhyggelige Overvejelse af hvert Udtryk,
som vilde være aldeles nødvendigt, for at ikke denne Kundgørelse
skulde virke Forvirring i Retsgrundsætningerne og Lovfortolknin
gen i Stedet for at opklare og befæste samme. Det er begribeligt,
at der i en saa talrig Ret ofte vilde behøves vidtløftige Overvejel
ser for af de Voteringsgrunde, som de enkelte Medlemmer umid
delbart efter den mundtlige Processes Slutning har fremsat, at
danne Domsgrunde, der var saaledes affattede, at de ingen Anled
ning kunde give til Misforstaaelser eller til billige Kritiker. Vel
kunde en Del Tid spares derved, at Domspræmisserne ikke umid
delbart efter Sagens Forhandling og Voteringen udarbejdedes,
men at kun Domsslutningen da affattedes og oplæstes og derimod
Udkast til Præmisserne siden blev ved Hjælp af Voteringen opsat
enten ved en af Rettens Medlemmer eller en af Sekretærerne. Men
der vilde dog gaa ikke liden Tid hen med at prøve Udkastet og