240 / 345
218
T I D E N T I L 1 8 3 5
sætninger, der udgør Mellemled mellem Straffelovenes øverste
Princip og dettes Anvendelse paa de enkelte Forbrydelsers Af
straffelse, og som afgiver Stoffet for de almindelige Forskrifter,
hvormed en velindrettet Straffekodeks efter det, alle kyndige er
enige om, bør begynde.“ Efter Undskyldning for sit ufuldstæn
dige Kendskab til de sidste Aars kriminalistiske Litteratur fort
sætter han: „I ethvert Tilfælde haaber jeg, at dette Tab vil være
mere end erstattet ved den udbredte Deltagelse i kriminelle Sa
gers Behandling, hvortil mine Embedsstillinger har givet mig
Lejlighed. Det store Antal af kriminelle Sager, der i Særdeleshed
i de 12 Aar, hvori jeg har beklædt vigtige Dommerembeder, har
været under min Overvejelse, har maattet give mig god Anled
ning til at bekræfte, berigtige og berige min Teori over Straffe
lovgivningen, hvilket jeg altid ved enhver mærkelig kriminel Sag
har haft for Øje, saaledes som atter min hele kriminalistiske Er
faring svæver mig i Tankerne, naar jeg befatter mig med hin
Teori. Denne Omstændighed maa det fornemmelig tilskrives, hvis
jeg i enkelte Partier er kommet det sande og anvendelige nærmere
end andre Forfattere af langt overlegne Evner og Studier.
Med Hensyn til selve Begrebet om, hvad det er, der ved Straffe
lovgivningen skal udrettes, stemmer jeg overens med Feuerbach,
hvorimod jeg mærkelig afviger fra denne berømte Reformator i
Kriminalretten med Hensyn til de Grundforestillinger om Rets
videnskabens Væsen, hvorpaa hint Begreb hos ham hviler, de
Grundsætninger han stiller ved Siden af dette, og de Følger han
deraf uddrager. Feuerbachs System har sin Oprindelse fra en
Tidspunkt, da Retsvidenskabens fuldkomne Selvstændighed var
det Maal, hvorefter dens Dyrkere stræbte. Alt gik ud paa at gøre
Retsopgaven saavel med Hensyn til dens Indhold som til de
Grunde, hvoraf samme maa hidledes, og de Midler, ved hvis
Hjælp den skulde opløses, uafhængig af alle religiøse og moral
ske Forestillinger og Bevæggrunde. Den udvortes Samfundsorden
skulde frembringes ved Tvang; paa Gudsfrygt, Kærlighed, Ret
sindighed og Ærefølelse skulde intet bero; men ved en psykolo
gisk Mekanisme, der bandt enhvers Egennytte til den udvortes
Iagttagelse af de Love, Samfundets Vedligeholdelse krævede,
skulde Fred og Orden frembringes mellem de samlevende Menne
sker. I denne Mekanisme maatte Frygt for Straf være Hovedhju