242 / 345
2 2 0
T I D E N T I L 1 8 3 5
Praksis. En Teori angaaende de menneskelige Forhold, der ikke
passer sig til disse Forhold, kan umulig være rigtig, thi det er
jo disse Forholds Væsen den skulde lære os at kende. Den er
maaske ikke i et og alt urigtig, men der maa dog mangle de nær
mere Betingelser og Bestemmelser, dens Sætninger behøver. En
Praksis, der ikke retter sig efter Lovene for de Forhold, den har
at behandle, er blind og træffer i altfald kun ved et lykkeligt Til
fælde det rette. Om Teoretikerne eller Praktikerne har størst
Skyld i den Vægt, der er givet hint Mundheld, er vanskeligt at
afgøre og kan ogsaa omtrent være ligegyldigt. Men vigtigt er
det, at der gøres Ende paa den Splid mellem Videnskaben og
Livet, som det udtrykker og vedligeholder. Det bør erkendes, at
ingen nok saa dybsindig Granskning kan være nok for grundigen
at kende og viseligen at lede de menneskelige Anliggender og
ordne de forviklede Forhold i Livet. Men ogsaa bør det tilstaas,
at det heller ej er tilstrækkeligt at have oplevet meget og samlet
mange enkelte Bemærkninger uden at have gransket over de mø
dende Forholds Væsen og henført disse til almindelige Love . . .
I Straffelovgivningen bør uden Tvivl det filosofiske og almin
delig menneskelige Element have en mægtigere Indflydelse end i
Civillovgivningen. De vægtfulde Advarsler en af vor Tids lærde
ste og genialeste Jurister (von Savigny) har givet sit Folk og sin
Tidsalder mod nye Lovbøger, passer sig i det hele ikke paa den
kriminelle Lovgivning. Dog gør de Indvendinger herfra en Und
tagelse, som han havde hentet fra den ringe Tro, han har til de nu
værende retslærdes Evner, samt fra Manglen af et for en Lovbog
værdigt Sprog. Men dels er der uden Tvivl noget overdrevent i
hans Nedsættelse af Tidsalderen, dels er det vist, at ligesom den
Forandring en ny Civillov gør i et Folks Tilstand, er uendelig be
tydeligere end den, som fremvirkes ved en ny Kriminalkodeks,
saaledes kræver den første og en saadan omfattende og klar Over-
skuelse af alle borgerlige Forhold, en saadan dyb Indsigt i alt
hvad der kan befordre Nationens moralske og intellektuelle Ud
vikling, dens Tillid og Hengivenhed til Statsbestyrelsen, National
velstanden, Familiernes Ro og Lykke og derhos i Særdeleshed i de
Lande, hvor den romerske Ret hidtil har været gældende, en saa
uhyre Lærdom, at man vel maa ræddes for denne Opgave, hvor
med den at udarbejde en konsekvent og hensigtsmæssig Strafte-