83 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
65
ham benægtet er godtgjort, at hun har været hos ham. Men da
Drabets Eksistens er in confesso, kan hun, der iøvrigt for samme
ikke har angivet noget andet Motiv, ej undgaa at anses med Straf.“
Nogen lægelig Udtalelse angaaende Tiden for Moderens Drab ses
ikke at foreligge. Stadfæstelse gaves enstemmigt, og med Hensyn
til Benaadning indskrænkede man sig til som sædvanlig at indstille
til Fritagelse for Pinslerne. Assessorerne A. Müller og Feddersen
ønskede dog oplyst, om hendes Sindssygdom siden Forhørenes
Slutning atter skulde have vist sig for eventuelt derpaa at støtte
en Benaadning, men større Hensyn end dette fandt ingen at kunne
tage til Tiltaltes dog formentlig utvivlsomme mentale Mangelfuld
hed.
I det foregaaende er ogsaa omtalt de kriminalprocessuelle For
hold, der hænger saa nøje sammen med Straffespørgsmaalene. Her
hen hører Brugen af
1ndiciebeviset,
et Æmne der interesserede
Ørsted stærkt. En af ham skrevet Dom af 13. April 1807 kan be
tragtes som grundlæggende; han refererer i sit Arkiv dens Indhold
saaledes: Juridisk Vished kan erholdes ved Hjælp af sammenstø
dende Omstændigheder, der ikke i Loven udtrykkeligen er erklæ
rede for Bevis men dog giver en ligesaa høj Grad af Overbevis
ning som de lovbestemte Data. Vedkommende Sag angik Forfatter
skabet til ærefornærmende Skrivelser, og den stadfæstedes af Høje
steret. Det hed i Begrundelsen: „At al denne Sammentræffen skul
de være opstaaet af en Hændelse, vilde være et saa underligt mod
alle Rimeligheds Regler stridende Tilfælde, at det i Rettergang,
hvor saadanne Beviser, der medfører en absolut al Mulighed af
det modsatte udelukkende Vished dog ej kan erholdes, med Føje
kan betragtes som umuligt.“ Paa Indicier dømtes der den 1. Marts
1808, idet en Person antoges at have indfundet sig i en andens
Sovekammer i den Hensigt at stjæle. I Højesteret ser vi ham den
30. Oktober og 12. Decbr. 1811 staa ene med at finde tilstrække
ligt Indiciebevis i Sager om Tyveri og Hæleri, men 2. Januar 1812
fandt man om ikke „kategorisk strængt Bevis“ dog et tilstrække
ligt Bevis gennem Indicier paa Tyveri i en Beværtning. Den 6.
Marts 1812 anvendtes Indicier paa den omvendte Maade til at bort
tage Beviskraften af det lovhjemlede indirekte Skyldbevis i Tyve
risager, der laa i uhjemlet Besiddelse af Ting, hvorom en An
melder kunde aflægge Tilhjemlingsed og føre Ejendomsbevis; her
Ørsteds Biografi
5