AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3

til at yde en praktisk Indsats for en mindre snæver Opfattelse. Den

25. Sept. var en Skoleholder død under Symptomer paa Forgift

ning ved Levnedsmidler, og Dagen forinden havde han til Præsten

gjort Anmeldelse, at han ansaa sig forgivet af sin Hustru. Ved

Obduktionen den 27. s. M. paavistes Arsenik i Liget, og Hustruen

tilstod derpaa. Tvivlen i Sagen angik kun, om det tilstrækkelig op

lyste Drabsforsæt var blevet udført ved Hustruens dertil sigtende

Indblanding af Arsenik i Afdødes Mad. Viborg Overret havde kun

statueret Forsøg. I sin Votering den 30. Juli 1911 udtalte Ørsted:

„Naar det er oplyst, at En har foretaget en ulovlig Handling i den

Hensigt derved at frembringe de Følger, som den efter sin Natur

maa drage efter sig, og der er fremkommen Virkninger, som efter

sagkyndiges Dom skønnes at maatte flyde af en saadan Handling,

saa er der efter de almindelige Forstandslove ikke Grund til at

tvivle om, at de resulterer af den saaledes bevislig foretagne Hand-

ling. Den blotte Mulighed af, at de ogsaa kan være frembragt ved

andre Aarsager end de, der er grundede i Handlinger, som kan

lægges den Sigtede til Last, kan ikke være nok til at antage det

modsatte. Skulde der tilvejebringes et fuldkommen positivt Bevis

for, at den Sigtede havde frembragt Handlingens Følger, saa vilde

Tiltalte in casu ikke kunne anses for delictum consummatum, om

endog det medicinske Fakultet bestemt havde ytret, at hendes Mands

Død var en Følge af Forgift, thi det var dog muligt, at han kunde

have nydt anden Gift end den, hun bibragte ham. Desuden er det

mindre nødvendigt at kræve strængt Bevis i Henseende til Hand

lingens Følger, da det egentlig er de i en retstridig Hensigt fore

tagne Bestræbelser, mod hvilke Straffelovgivningens Trusler er ret

tet. Vor Lovgivning indeholder ogsaa Bevis paa, at der ikke for

dres saa meget til at bevise de udvortes Omstændigheder, som har

Indflydelse paa Straffen som til at godtgøre den Sigtedes Straf

skyld. Saaledes gælder den Bestjaalnes Ed i Mangel af andre Be

viser for fuldt Bevis for Værdien af det stjaalne, der især efter

den ældre Lovgivning havde betydelig Indflydelse paa Straffens Be

stemmelse.“ Højesteret dømte for fuldbyrdet Forbrydelse, men 3

Dommere nærede dog Betænkelighed ved at anse Følgens Indtræ

den bevist, da Obduktionserklæringen ikke gik videre end til at ud

tale, at dens Indtræden var mere end sandsynlig. En kort efter, den

29. August paadømt norsk Drabsag synes ogsaa at være afgjort