76 / 345
58
T I D E N T I L 1 8 1 3
af Ris med Birkekviste at have taget Livet af deres 10 Aars Søn,
der havde stjaalet Mælk fra Naboen. Overensstemmende med Over
rettens Praksis, der fra 16. Aug. 1808 og 19. Nov. 1810 opviste to
Tilfælde af denne uhyggelige Forbrydelse, indstillede han en arbi
trær Straf af 2 Aars Arbejde paa Fiskeværene, en norsk Form for
offentligt Arbejde. Moltkes Votum for Stadfæstelse fik dog 6 mod
5 Stemmer, men da Colbj ørnsen var blandt de 5, gik 2 andre over
til Ørsteds Standpunkt. Colbj ørnsens Begrundelse var dog mang
lende Bevis for den til Manddrabsforbrydelsen fornødne Aarsags-
sammenhæng, idet den „egentlige Grund kunde være Koldfyer
[Koldbrand] eller et af heftig Skræk aarsaget Slag“ . Efter de
strænge Krav til, at Døden skulde være „absolut og nødvendigen
produceret Følge,“ manglede der noget i corpus delioti for for
sætligt Drab.
Et ejendommeligt Kriminaltilfælde var Ørsted med til at paa
dømme den 12. Juni 1810. Et Pigebarn i Alderen 10 til 14 Aar —
mere end denne af D. L. 6-6-19 krævede skematiske Oplysning giver
Dommen ikke — havde for at erhverve et Syskrin, som hendes
Madmoder ikke vilde overlade hende, forgivet denne med Rotte
krudt. Det hedder i Artiklens anden Halvdel: Men er samme Barn
ellers for Ulydighed og Skalkhed bekendt, da bør han sin Livs
Tid at trælle og arbejde, hvor han hendømmes. Denne Straf idøm
tes, og ifølge Ørsted behøvedes der ikke særlige Oplysninger om
Barnet, naar selve Gerningen røber den stærke og rodfæstede onde
Vilje, der viser Barnets Inkorrigibilitet og derpaa grundede Far
lighed. Men ogsaa den i første Stykke anførte Normalstraf: For
brydelse af Hovedlod til den dødes Arvinger og Herskabet samt
Ris paa Kroppen blev efter Lovstedets sædvanlige Forstaaelse bragt
til Anvendelse.
I den foran S. 54 ff. gengivne Dom er omtalt forskellige
k v a lifi
cerede S tra ffe fo r M and dra b.
Hertil kan føjes Fdg. 18. Dec. 1767,
som man i sin Tid havde fundet paakrævet for at bekæmpe Lysten
til at dræbe blot for at opnaa Henrettelse, og som derfor i Stedet
for denne Straf foreskrev livsvarig Frihedsberøvelse forbundet med
aarlig Kagstrygning m. v., naar nogen forbrød sig af „Kedsomme
lighed til Livet.“ I en af Ørsted skrevet Dom af 4. Aug. 1806
bragtes dette til Anvendelse uanset Tiltaltes Benægtelse af at have
haft dette Motiv. Dommen udvikler udførlig, at et Mord, hvortil