![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0075.jpg)
T I D E N T I L 1 8 1 3
57
opstillede Lovsformodning om forsætligt Drab, men at det Faktum,
hvorpaa denne Formodning hvilede, paa sædvanlig Maade skulde
bevises, og i den indankede Sag var der ikke bevist forsætlig For-
dølgelse af selve Fødselen men kun af Svangerskabet. Dette an-
toges imidlertid middelbart at have været Aarsag til det efter det
oplyste levendefødte Barns Død. Moderen led nemlig af „Slag“
(Epilepsi), og man vilde vel derfor have holdt Øje med hende.
Hendes Forhold fandtes derfor stridende mod Lovens Grundsæt
ninger, og det samme gjaldt det Forhold, at hun efter Fødselen
havde lagt Skjul paa at have født. Straffen var 1 Aars Forbed
ringshus. Paa lignende Maade fritog han i Dom af 9. Januar 1810
for den strænge Straf, da Kvinden forklarede at være blevet over
rasket af Fødselen under sit Arbejde i Stalden, hvor hun ikke kunde
tilkalde Hjælp, men det var en Forseelse, at hun ikke havde søgt
Fritagelse for Arbejde i Stalden, og da Madmoderen straks efter
Fødselen kom tilstede, og Barnet maaske endnu levede, havde und
ladt at røbe Fødselen. Under Votering af 14. Okt. 1810 dissentierede
han i en Sag, hvori Barnemoderen „efter den strænge Ret“ fandtes
strafbar efter 6-6-8; Svangerskabet var nemlig ikke holdt hemme
ligt, Børnetøj var anskaffet, og Fødselen kunde antages at have
overrasket Moderen under Opholdet i Bryggerset. Dommen af 22.
Marts 1810 angik en Moders Forhold overfor sit et Par Uger gamle
uægte Barn, der fandtes henkastet i en Aa. Moderen havde efter
sin Forklaring gjort dette, efterat Barnet i Vinternatten var omkom
met for hende. Dommen straffede hende arbitrært med 2 Aars Tugt
hus for det uforsvarlige i at sidde i Dyrehaven med det forkomne
Barn og ikke inden Bortkastningen forvisse sig om dets Død. Ende
lig ogsaa for den Forseelse ikke at have anmeldt dets Død og sør
get for Begravelsen. Ørsted vilde have forkastet hendes Forklaring
med den Begrundelse, at hun ved at unddrage sig fornøden Forkla
rings Afgivelse fik Formodningen mod sig; herefter var hun skyldig
i et med Livsstraf forbundet Tilfælde af Børneudsættelse. I et den
23. Juni 1810 paadømt Tilfælde var han enig i at straffe arbitrært,
at Moderen havde henkastet sit efter Angivende døde Barn et Sted,
hvor det fandtes dødt.
Den 3. Januar 1811 voterede Ørsted i en Sag om Forældres
O verskridelse a f R evselsesretten.
Et Ægtepar var ved Trondhjerns
Stifts Overret idømt almindelig Manddrabsstraf for ved Anvendelse