80 / 345
62
T I D E N T I L 1 8 1 3
den medbragte Tømmerbile tvende Slag i Baghovedet, der og frem
bragte det derved intenderede Resultat, at Drengen øjeblikkelig
døde. Derpaa gik hun hen til Pigebarnet, lagde det ligeledes ned
med Hovedet mod Jorden og med den bagerste Del af Øksen gav
det tvende Slag i Nakken, hvilket hun efter sin Forklaring ansaa
for tilstrækkeligt i Forhold til Barnets Svaghed til at fremvirke
dets Død, som og umiddelbart paafulgte. Hun gik derpaa tilbage
til Huset og med roligt Sind fortalte Skræder Overbak, at nu var
Børnene vel forvarede, da de laa i Bakken, bad ham følge med
og i en vis Afstand viste ham Børnene, som da endnu laa paa det
Sted, hvor hun havde forladt dem, anmodende ham derhos at ville
melde det passerede for Naboerne, som det ingenlunde var hendes
Hensigt at skjule. Da Ovenbak var gaaet bort, tog hun Vand og
et Klæde, gik ned til Børnene, vaskede Blodet af dem, lagde dem
ved Siden af hinanden, strøg og klappede dem, læste over dem,
velsignede dem, bad Gud velsigne deres Sjæl og hendes egen, ifald
hun skulde følge efter. Imidlertid kom Ovenbak tilbage med flere
af Egnens Folk, som fandt Tiltalte i samme Sindsstemning og paa
vedkommende Sted anmeldte det passerede.“
Om Tiltalte oplystes det videre, at hun altid af og til havde
været svag i Hovedet samt plaget af saakaldt Blodsprængsel, som
aarsagedes ved Uorden i Menstruationen. Med Hensyn til Ansvaret
udtaler Ørsted: „Jeg skønner ikke rettere, end at der efter de op
lyste Omstændigheder maa antages at være Tilregnelighed til Straf
skyld. Vel kan hun ikke skønnes at have handlet i fuldkommen
sund Sjælsforfatning, men jeg anser det psykologisk umuligt, at et
saa haardt og alle Naturens Følelser saa oprørende Faktum som
det nærværende nogensinde med fuld Sjælssundhed kunde begaas.“
Da hendes Handling havde været forbundet med Kedsomhed til Li
vet, fandtes Fdg. 18. Dec. 1767 anvendelig; direkte handler den
om Straf for dem, der for at miste Livet i Melankoli og Tungsind
begaar et forsætligt Drab. Dette vil altsaa sige, at Melankoli af
Loven ikke erkendtes som en Form af Afsindighed. Hun anbefale
des til Benaadning med almindelig livsvarig Fængselsstraf.
En 30-aarig fynsk Husmand havde efter et Klammeri med Ko
nen taget en Tørveglød af Kakkelovnen, var gaaet ud i Haven med
den og havde kastet den mellem nogle Humleranker, som laa i en
til Huset fastbygget saakaldet Tørvekube. Ilden slukkedes straks,