AndersSandøeØrsted

nedsættende Omtale af Kongen af Preussen. Højesteret skærpede

Straffen fra en Bøde paa 300 Rdl. til Fængsel paa Vand og Brød

i 14 Dage. Voteringsprotokollen giver ikke Indtryk af, at man

tiltraadte Ørsteds Opfattelse af principiel Ansvarsfrihed, naar Skrif

tet havde passeret Censuren. Seidelin vilde af Stivsind ikke under

Afsoningen begære de da ikke lovbefalede Mellemfrister, og efter

Rygtet bidrog det til hans Død 17) ; denne indtraf dog først 5. April

1811.

Desuden maa nævnes den senere i Højesteret stadfæstede Dom af

4. Februar 1805 over Schønberg og Schougaard angaaende sidst

nævntes „Beskrivelse over Bornholm“, optaget i det af førstnævnte

redigerede „Dagen“. Schønberg frifandtes, og Schougaard fik 14

Dages Fængsel paa Vand og Brød for paa usømmelig Maade at

have kritiseret Øens Forsvars- og Skattevæsen og for at have ud

talt sig utilbørligt om Kong Frederik III’s Fremgangsmaade mod

Korfitz Ulfeldt. Ørsted havde det Særstandpunkt ikke at anse An

grebet paa afdøde Personers, her den afdøde Konges, Ære for

strafbare. Nogle af Dommerne forstod iøvrigt Skriftet som Angreb

paa den regerende Konge og Schougaard derfor kvalificeret til

Landsforvisningsstraf18). Endelig var der en Dom af 28. Novbr.

1809, hvorved en lidet anset Litterat Gunnerus idømtes Bøde for

Fornærmelse mod Politimester Bagger og Biskop Balle. Her vote

rede Ørsted for Frifindelse, idet han holdt sig til, at der efter Fdg.

27. Sept. 1799 § 10 krævedes Kongens egen Befaling for at rejse

offentlig Sag om Fornærmelse mod en Embedsmand. Hans Kolleger

mente, at Kancelliet i hvert Fald ikke behøvede at dokumentere

en kongelig Befaling til at rejse Sagen. Ogsaa denne Sag kan der

for tjene til at vise Ørsteds Vaagen over Trykkefrihedens Rets

gode.

I det der nu gaas over til den Hovedgruppe af Straffesager, der

angaar

A n g reb paa L ivet,

skal der først som

P rø ve

paa Dommes

Affattelse i Straffesager gengives en af Ørsted skrevet

D om

i en

saadan Sag. I Sammenligning med en senere Tids detaillerede Sags

fremstilling med nøje Redegørelse for Forbrydelsens objektive Ud-

førelsesmaade saavel som dens subjektive Side, derunder Tilregne-

lighedsspørgsmaalet, virker Dommen meget kortfattet. En Hoved

vægt lægges paa den juridiske Udredning:

„Det er under nærværende Sag med egen Tilstaaelse og Sagens

T I D E N T I L 1 8 1 3