AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3

og Lovens Analogi ej kan forstaas om ordinær Tyveristraf. Den af

gørende Hindring herfor maatte det vel være, at Ejendomsforhol

det ikke søgtes forrykket ved Gerningen. Sin Grundopfattelse, at

Lovens Forbrydelsesbegreber maatte opretholdes uforandrede over

for de ændrede Strafferegler, bragte han ogsaa til Anvendelse paa

Kirkerøveri, hvor Højesteret omvendt anvendte de nye mildere

Tyveriregler. Kirkeran i 6-16-4 betegnes nemlig som Røveri og

staar i Kapitlet om denne særlige Forbrydelse, selv om det syste

matisk har Tyverikarakter. Idet han i Dom af 17. Maj 1806 i et

saadant Tilfælde straffer med Tyveristraf, tilføjer han derfor i en

Note, at han som Dommer bøjer sig for Høj esteretspræjudikaterne.

Denne hans Standhaftighed fik ogsaa sin Belønning. I Dom af 14.

Juni 1806 dissentierede han for at anvende Tyvsstraf efter Ord

lyden af 6-2-13 og Fdg. 5. Februar 1751 paa den med Skibsgodset

uredelige Skipper, og i dette Tilfælde fik han Medhold i Høje

steret.

Det er allerede flere Gange i det foregaaende fremhævet, at

Domstolene i vidt Omfang greb til

arbitræ re S tra ffe

ved Siden af

de lovbestemte. I Dom af 13. Novb. 1809 har Ørsted formuleret

Grundsætningerne for Udstrækningen af denne Kompetence. For

Skadetilføjelse paa Dyr hjemlede 6-20-3 Bødestraf, men i vedkom

mende Sag havde Underdommeren i Betragtning af Handlingens

grusomme og forargerlige Præg anvendt Fængselsstraf. Det hedder

nu i Overrettens Dom, at „udenfor Lovens udtrykkelige Bud kan

Domstolene ej anses berettigede til at straffe andre Handlinger end

dem, hvorved der ligefrem gøres Brud paa Statens eller Medbor

gernes Rettigheder. Den middelbare Interesse, Staten ofte kan have

i at forebygge Handlinger, som uden at indeholde saadan Rets-

krænkelse dog formedelst den Umoralitet, de røber, eller af andre

Aarsager maa antages at forberede eller give Lejlighed til Hand

linger, som angriber Samfundets eller Medborgeres Sikkerhed, kan

vel ofte være en retfærdig Grund for Lovgiveren til ved Straffe

love at værne mod slige Handlinger men kan ikke give Domstolene

Vished nok om, at Lovgiveren, hvor han ej udtrykkelig har be

stemt det, vil have Straf anvendt.“ Andetsteds har han positivt

præciseret det saaledes, at naar der forelaa Forstyrrelse af en uom

tvistelig Rettighed, der kun kan hæmnes ved Straf, maa der straffes

arbitræt.

Ørsteds Biografi