68 / 345
50
T I D E N T I L 1 8 1 3
Ørsteds Interesse for Trykkefrihedens Grænser førte ham tidlig
til Undersøgelse af
In ju riereg le rn e ,
hvor han opstillede den nye
Anskuelse, at den strængere Regel i 6-21-2, der hjemlede vanærende
Tremarksstraf for at skælde nogen for Løgner, Skælm, Tyv eller
andet, der egentlig angaar den andens Ære og Lempe, ikke var
indskrænket til, at Beskyldningen, hvis den var sand, vilde udsætte
den beskyldte for Ærens Tab som Straf, men ogsaa angik Paa-
sagn, der blot udtrykker naturlig Vanære, infamia facti. Allerede
10. Okt. 1801 dissentierede han i denne Retning og maatte paany
gøre det 25. Okt. 1806, men i Votering af 8. Okt. 1810 viste det
sig, at han efterhaanden havde faaet sin Anskuelse indarbejdet,
og kun een af Dommerne stod paa det gamle Standpunkt. Om en
Ærefornærmelses Tilbagegivelse handlede en efter Ørsteds Kon
cept affattet Dom af 9. Juli 1810. I en Strid mellem en Kontor
chef og en Fuldmægtig, hvis Navne ikke røbes i Arkivets Referat,
var der forefaldet baade „reelle, verbale og symboliske Injurier“,
opstaaet i en Strid om, hvem der havde forlagt Konceptet til en
Sag, der næste Dag skulde foretages i Kollegiet, og paa Kontor
chefens Skældsord havde Fuldmægtigen svaret med „Løgner“. Dette
fandtes — med skønsom dommermæssig Frihed — at kunne op
fattes som en blot Tilkendegivelse af, at Udladelsen var ugrundet,
hvilket under Hensyn til Fuldmægtigens retmæssige Harme fand
tes berettiget og straffrit.
Et andet tidlig af ham dyrket Æmne var
K um u la tio n ,
Sammen
lægning af flere Straffe med fuld Udstaaelse af dem alle. Slige for
Retsanvendelsen opstaaende Spørgsmaal af almindelig Art hørte
ikke til dem, Lovbogen løste i klare Udtalelser, og her havde Ør
sted sine egne Anskuelser. D. L. 6-7-8 bestemte Bøde af trende seks
Lod Sølv jfr. foran S. 43 for Stavshug, Stenshug, Benshug, Næve
hug, Haargreb og Jordskuf. Spørgsmaalet var: skal der for flere
ved samme Lejlighed tildelte Stavshug, flere Stenshug osv. bødes
lige saa mange Gange trende seks Lod Sølv altsaa kumuleres, eller
skal der kun kumuleres, naar flere af disse Arter Overlast sker
samtidig? Ørsted holdt paa det sidste. Han havde allerede i Vo
tering af 24. Oktober 1801 afgivet en udførlig begrundet Dissens
i denne Retning og skrev om det i Maanedstidenden men havde
Følelsen af at staa overfor en Mur: „Dersom Præjudikater og de