AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3

ten overbeviste Mord henregnes til dem, Forordningens Slutning

har Hensyn til [grovere end ovennævnte], thi Mord paa Sviger

forældre kunde dog fra ingen Synspunkt anses grovere end Mord

paa Ægtefælle. Heller ikke kan den af Aktor paaberaabte Forord

ning af 7. Febr. 1749 komme i Betragtning, thi det af Arrestanten

forøvede Mord har aldeles ikke de i denne Forordning bestemte

Kriterier [Mord alene i Tanke at gøre en U lykke]. Ligesaa lidet

kan han blive at straffe efter 6-9-12, som Aktør endvidere har alle

geret [Stimand og Indbrud i Hus og Mord], thi om end Forbry

derens Animus lucrifaciendi antages at være den Grund, hvorved

fornævnte Lovbuds Straffebud er motiveret, saa er det dog ialtfald

ikke imod Arrestantens Benægtelse bevist, at han ved det begaaede

Mord har søgt egen Fordel, skønt al Sandsynlighed taler derfor.

Derimod maa 6-9-1 samt Forordningen af 6. Februar 1694 anses

fuldkommen anvendelig paa Arrestanten, der endvidere bliver plig

tig at betale Aktionens Omkostninger. Under Sagens Førelse er

ingen Forsømmelse begaaet.

T h i kendes fo r R e t:

Arrestanten Skipper Peter Hansen Nissen

bør miste sin Hals og hans Hoved sættes paa en Stage.

Saa bør han og have sin Boslod forbrudt samt Jord til Kongen,

om han nogen ejer.

Endelig betaler han de af Aktionen lovlig flydende Omkostnin

ger. At efterkommes under Adfærd efter Loven.“

Dommens Kortfattethed kunde give det Indtryk, at Forbrydelser

som den paagældende var ret gængse Foreteelser. Men skønt Ørsted

i Aarenes Løb adskillige Gange var i det Tilfælde at votere Døds

straffe, der ogsaa fuldbyrdedes, kunde Drab dog næppe kaldes

hyppige. Tilfældene af

B a rn efø d sel i D ø lgsm aal,

hvor der var Lovs-

formodning for, at Barnet var født levende, var derimod ikke saa

sjældne; de grænsede op til Tilfældene af

u fo rsva rlig O m gang ved

B a rn efø d sel og B ørneudsæ ttelse.

Letfærdige Kvinders Føden i

Dølgsmaal med præsumtiv Foraarsagen af Barnets Død straffedes

efter 6-6-8 som letfærdige Kvinders Fosterdrab nemlig med at mi

ste Halsen og Hovedet at sættes paa en Stage, medens Børneudsæt-

telsens Strafbarhed beroede paa, hvor Barnet — hvis Liv ikke be

høvede at være gaaet tabt — var henlagt; fra Livsstraf kunde den

gaa ned til Kagstrygning med eller uden Brænde paa Kinden. I en

Overretsdom af 20. Marts 1810 præciserede Ørsted, at 6-6-8 vel