210 / 220
Anmeldelser
Med den for Kirkeværket karakteristiske grundighed redegøres der også for kirkens
interessante og righoldige inventar, hvoraf en ikke ringe del nu er anbragt i det lille
museum i præsteboligen bag kirken. Med indføling er det vist, hvorledes dette inventar
svarer til den katolske gudstjenestes særpræg. I denne kirke er helgenbilleder, relikviarer,
røgelseskar og monstranser ikke blot - som ellers i danske kirker - døde fortidslevninger
og museumsgenstande, men tjener den levende liturgis formål. Foran altret brænder
altid den røde lampe som tegn på den tro, at Kristus her er virkeligt til stede i Alterets
hellige Sakramente. Der er også beskrevet og afbildet en del træskærerarbejder fra den
middelalderlige kirke, som de katolske biskopper efter religionsfriheden i slutningen af
forrige århundrede erhvervede som gaver fra kirkelofter rundt om i Danmark. Flere af
dem tjener nu som kirkeudsmykning og valfartsmål i nutidens danske katolicisme, således
mariafigurerne »Vor Frue af Øm« og »Vor Frue af Åsebakken«.
Det ejendommeligste udtryk for dette bånd tilbage i tiden er dog relikvien af den hel
lige pave, S. Lucius, der før reformationen var Roskilde Domkirkes titelhelgen. Relikvien
er en del af hans hjerneskal, der
1908
- takket være et initiativ fra digteren Thor Lange
- blev deponeret i S. Ansgars Kirke fra Nationalmuseet. Til relikvien er fremstillet et
relikviar i form af et pavehovede med tiara, som nu er opstillet i kirken til venstre for
Mariaaltret.
Danmarks Kirker har gjort sig særdeles fortjent ved at forene videnskabelig omhu og
fin indlevelsesevne i en minoritets trosopfattelse. Æren må fremfor alle andre tilkomme
bindets redaktør, Birgitte Bøggild-Johannsen. Der er både viden, sans for proportioner
og skønhed i denne bog. Ikke mindst har de romerske katolikker selv på mange måder til
kendegivet deres glæde over værket, som har lært dem meget om deres egen tornefulde
historie i Danmark, som de næppe selv havde kendskab til. For dyrkere af Københavns
historie og topografi er bogen om det danske katolske bispedømmes hovedkirke, i betragt
ning af at der tidligere næppe fandtes en anvendelig pjece derom, af stor og indlysende
værdi.
Jørgen Nybo Rasmussen
Hans Erling Langkilde: Mellem byen og Bremerholm. Beretning om Øster kvarter og et
hus ved kanalen. Arkitektens Forlag. København
1984
.
224
sider, ill.,
195,00
kr.
Enhver københavner kender det fornemme hus med frisøjlerne over for Christiansborg,
Ved Stranden
14
, kendt under navnet Gustmeyers gård. Forfatteren har som tilsynsfø
rende arkitekt for huset gennem
40
år forestået en nænsom rehabilitering af bygningen
og besidder således et indgående førstehåndskendskab til sit emne.
Men inden beretningen når frem til det nu stående hus fra
1797
, hører vi om kvarterets
opståen efter opfyldninger i
1500
-tallet og om den grundmurede gård i to etager og med
to kviste, som rådmand, senere borgmester Niels Pedersen Skriver opførte ca.
1580
. Den
har svaret til de noget yngre Mathias Hansens gård på Amagertorv og Mikkel Vibes gård i
Strandgade, altså et af de festlige renæssancehuse, som brande og nedrivninger har tyn
det så svært ud i. Det er med fuld ret, Langkilde kalder gården en borgmestergård, for
efter Niels Skrivers død
1583
ejedes og beboedes den i
150
år næsten udelukkende af borg
207