216 / 220
Anmeldelser
fremstilling, der virker tung ovenpå Dybdahls letløbende pen. Hendes kyndige og grun
dige gennemgang af en række sider af håndværkets retlige forhold er dog spændende
nok. Under afsnittet om håndværkeruddannelsen og svendenes retsstilling hører vi såle
des om den første egentlige strejke i Danmark, tømrerstrejken i
1794
. (Strejken er i øvrigt
behandlet i sidste års Historiske meddelelser af Edit Rasmussen: Tømrerstrejken i Køben
havn
1794
og dens omfang, s.
69
-
86
). Derudover hører vi om kvindernes stilling i hånd
værket. Kvinder kunne ikke blive laugsmestre. Men enker kunne drive deres afdøde
mands virksomhed videre, og således i realiteten drive håndværksvirksomhed.
Opbruddet i håndværket kom ikke mindst til udtryk gennem enevældens lange række
af laugsreformer, der på mangfoldige måder ændrede laugenes stilling. Ingen af
1700
-
tallets reformer blev dog skelsættende som den lovgivning, der i det følgende århundrede
endegyldigt ophævede laugenes rettigheder. Næringsfrihed blev stillet i udsigt i Grund
loven af
1849
. I
1857
blev næringsloven vedtaget og i
1862
trådte den i kraft. Den vakte
naturligt nok stærk modstand i de gamle, især københavnske laug. Håndværkerforenin
gen i København, der var blevet stiftet i
1840
, satte sig da også i bevægelse. En protest
adresse blev udformet, men tilslutningen var beskeden. Det hang bl. a. sammen med, at
landhåndværkerne havde hilst næringsfriheden velkommen. Laugsprivilegierne havde
længe været dem en torn i øjet.
Med næringsfrihedens indførelse var vejen banet for, at moderne arbejdsmarkedsfor
hold, som vi kender dem i dag, kunne udvikle sig. Det var en proces, som kom til at
strække sig over adskillige årtier, hverken lovgivning eller industrialisering kunne rive
tæppet væk under håndværkets historiske traditioner. De blev langsomt omformet og til
passet de nye tiders krav under gensidig vekselvirkning.
Det er emnet for bind
4
af Håndværkets kulturhistorie, der har fået undertitlen: Kap
løbet med industrien. Henrik Fode behandler perioden frem til
1
. verdenskrig (
1862
-
1914
) i kapitlerne I-V. Jonas Møller behandler mellemkrigstiden samt de to verdenskrige
(
1914
-
1948
) i kapitel VI. Endelig behandler Bjarne Hastrup perioden efter
2
.verdenskrig
i kapitlerne VII-IX. Indenfor hver af de tre tidsperioder er der foretaget en tematisering.
Men de tre forfattere benytter kun delvis samme temaer, hvilket virker noget forvir
rende. Forvirringen bliver ikke mindre, når man sammenholder de to bind, hvis overord
nede struktureringskriterium er henholdsvis tematisk og kronologisk. Selv om der er
mange forfattere alene på de her behandlede bind, kunne man godt have forventet en
større grad af redaktionel styring. Det ville have frembragt en mere jævn og sammen
hængende fremstilling. Kvaliteter, der ikke udelukker de enkelte bidrags originalitet.
Henrik Fodes bidrag optager
Vs
af det tilmålte sidetal. Af den resterende trediedel op
tager Bjarne Hastrups bidrag langt det største sidetal, mens krigs- og mellemkrigstiden
må nøjes med et par og tyve sider. Denne vægtning er dog ikke så skæv som den umiddel
bart virker. Perioden frem til
1914
er den, hvori den første industrialisering finder sted.
Håndværk og industri udskilles som to selvstændige erhvervsgrene. De gamle laug bliver
moderne arbejdsgiverorganisationer. Fagforeningerne vokser frem. Moderne arbejds
markedsforhold etableres. Håndværkeruddannelsen moderniseres osv. Tilsvarende er
perioden efter 2. verdenskrig præget af, hvad der er blevet kaldt den anden industrielle
213