217 / 220
Anmeldelser
revolution. I den mellemliggende periodes kriser og stagnation sker ganske enkelt ikke så
meget. Og det, som sker, får ikke afgørende følger i perioden.
Den første industrialiseringsfase fik vidt forskellige følger for håndværksfagene. Nogle
blev nærmest udslettet og forsvandt, som knapmagere og nålemagere. Andre skiftede
karakter, som skomager- og skrædderfaget, der fra at have været fremstillingsfag blev
reparationsfag. Atter andre blev knap nok berørt af industrialiseringen, som tømrer- og
murerfaget.
Omvendt var den fond af teoretisk viden og praktisk kunnen, håndværket sad inde
med, en væsentlig forudsætning for opbygningen af dansk industri. De håndværksmæs
sige færdigheder havde lærlingene erhvervet sig på traditionel vis gennem mesterlæren.
Den nybagte svend supplerede ofte lærlingetiden med en periode på valsen, hvor han
videreuddannede sig fagligt, erhvervede menneskekundskab og personlig modning. Det
at tage på valsen var blevet almindeligt allerede i
1600
-tallet. Traditionen holdt sig hele
det
19
. århundrede og blev først afgørende brudt med
1
. verdenskrig. Alligevel blev dette
uddannelsesmønster stadig mere utidssvarende. Det blev erstattet med tekniske skoler,
der fra slutningen af det
19
. århundrede skød frem overalt i landet, ofte på initiativ af de
lokale håndværkerforeninger. Fagskoler for de enkelte fag blev også oprettet i den perio
de, og som overbygning på det ny uddannelsessystem så Teknologisk Institut dagens lys i
1906
.
Håndværkets reaktion på industrialiseringen var således ikke kun negativ. De negative
holdninger vendte sig især mod de politiske tiltag i forbindelse med industrialiseringspro
cessen. Tiltag, hvor håndværket følte sig udmanøvreret og forbigået. Svaret herpå blev
organisering. Lokale håndværkerforeninger skød op overalt i landet, og brancheorgani
seringen blev udbygget. Som talerør opbyggede man en fagpresse. Også på andre områ
der søgte man at organisere sig. Bankvirksomhed er et eksempel, partipolitik et andet.
Ligesom håndværkssvendene havde organiseret livet fra vugge til grav - nærmest, for
søgte også mestrene sig i den retning, men med langt mindre held. For håndværksme
strene blev det faglige, håndværket, det væsentlige. Det kom bl. a. frem på den række af
håndværker- og industriudstillinger, der blev arrangeret i perioden. På disse udstillinger
kunne de besøgende få indblik i den nyeste teknologi, men sandelig også i den gamle
håndværksmæssige færdighed. Martin Nyrops imponerende udstillingsbygning bar
vidne derom. Den blev opført som vartegn for udstillingen i
1888
helt i træ, med traditio
nelle tømrerkonstruktioner udført med traditionelt håndværktøj.
Fodes behandling af disse centrale sider af håndværkets historie er kompetent og spæn
dende.
I afsnittet om krigs- og mellemkrigstiden ligger vægten på det økonomiske og arbejds
markedsmæssige, især konjunkturudviklingen og arbejdsløsheden. Krisen i
1930
erne
ramte ikke håndværket i nær samme grad som landbruget. Håndværket klarede sig for
bløffende uskadt gennem krisen. Men perioden var præget af, at nye materialer og pro
duktionsteknikker vandt indpas i håndværket. Gamle fag gik bag af dansen, mens nye
blomstrede op. Samtidig med automobilets fremvækst voksede således automekanikerfa-
get, mens det gik omvendt med karetmagerfaget. Mellemkrigstiden så også sine politisk
faglige manifestationer. Håndværkets Sammenslutning faldt som sådan ind i tidens radi
kale fodslag. Sammenslutningen bestod fortrinsvis af uorganiserede, utilfredse småmestre
214