214 / 220
Anmeldelser
Det enestående ved interiørtegninger som kilde er, at de viser måden at indrette sig på
med møbler, boligtekstiler, belysning, vægdekoration, pyntegenstande - kort sagt alt
det, der tilsammen giver et rum karakter. De sirligt udførte tegninger er ganske ind
tagende og kan nydes for deres egen skyld, men det er den ledsagende tekst om måden at
placere møblerne på, møbeltyper, stilformer, farver og mønstre m.v., der udæsker ind
holdet af tegningerne. Her er Tove Clemmensen på hjemmebane; med sin store faglige
viden om boligkultur aflæser hun interiørerne for, hvad der er tidstypisk, gammeldags og
nymodens træk, men også hvad der skal ses på baggrund af den eller de personer, som
har levet i pågældende interiør. Undertiden synes præsentationen af disse personer dog at
få en uberettiget stor plads, ikke mindst fordi det personalhistoriske stof - der har fået
den lidt dramatiske betegnelse skæbne - i for lille udstrækning bruges til belysning og for
klaring af boligkulturen. Teksten til adskillige af interiørtegningerne forekommer at være
splittet op i to separate dele: boligbeskrivelsen og »skæbneanekdoterne«. Disse sidste er i
denne sammenhæng unødvendigt fyldstof. Bogens hovedemne, interiører gennem
150
år, er interessant nok i sig selv.
Tegningerne i Skæbner og Interiører giver ingenlunde et repræsentativt billede af
boligindretningen i Danmark. De personer, der har ladet deres stuer portrættere, udgør
naturligvis ikke et bredt udsnit af befolkningen. Fløjdørene åbnes til de kongelige gemak
ker, adelens og de højere embedsmænds saloner og handelsmatadorernes stuer. Kun
ganske få er udenfor rangklasserne. Det udelukker ikke, at interiørerne afspejler forskellig
grad af økonomisk formåen og social stand. Der er en markant forskel på hofchef, greve
G. C. F. Bliicher-Altonas repræsentative salon i Bredgade og på enkeprofessorinde Angeli-
que Jacobsens intime stue i Dronningens Tværgade. De socialt og kulturelt betingede for
skelle kommer forfatteren imidlertid ikke meget ind på. Generelt må miljøet i Skæbner
og Interiører betegnes som ret snævert. Den overvejende del af de gengivne bolig
indretninger repræsenterer et ideal, som kun få har kunnet realisere, men som alligevel
er blevet efterlignet af mange efter bedste evne, og således har bredt sine ringe i vandet.
Modens tendenser er mere almengyldige end de specifikke optrædelsesformer.
Som boligens modehistorie er Skæbner og Interiører en væsentlig bog og særlig værdi
fuld, fordi den beskæftiger sig med det totale interiør - alt lige fra maleriophængning til
principper for møbelgruppering. Her er megen god fakta-viden at hente. Tilmed er det
en indbydende bog med fine farvegengivelser, som appellerer til »at gå på opdagelse i« og
gøre nye iagttagelser. For den bolighistorisk interesserede vil Skæbner og Interiører være
en bog, man vender tilbage til igen og igen.
Luise Skak-Nielsen
2 1 1