218 / 220
Anmeldelser
på landet. Denne protestbevægelse overlevede ikke
1930
ernes første halvdel. I betragt
ning af statsmagtens stigende engagement og indgriben, også over for håndværket og dets
vilkår i denne periode, kunne man have ønsket, at forfatteren i højere grad havde inddra
get denne side af sagen i sin ellers udmærkede redegørelse for håndværkets udvikling.
De sidste tre kapitler behandler tiden efter anden verdenskrig. De indledes med en
virkningsfuld kontrastering af håndværkets situation i
1945
og
1983
. Den illustrerer med
al ønskelig tydelighed, at der ikke længere er tale om vekselvirkning mellem håndværk og
industrialisering. Det bliver i stigende grad industrialiseringen, der dirigerer håndvær
ket. Fremstillingen er solid og vidner om forfatterens brede kendskab til håndværket,
både aktuelt og historisk.
Perioden inddeles, måske lidt vel håndfast, i tre perioder:
1948-58
præget af stærk til
bagegang for håndværket,
1958-73
præget af stærk fremgang, også beskæftigelsesmæs
sigt, og endelig
1973-82
præget af krise, stagnation og arbejdsløshed, også i håndværket.
Hastrups interesse for håndværkets økonomiske historie fornægter sig ikke. Alligevel
bliver de sociale og kulturelle elementer i håndværkets historie ikke negligeret.
For begge bind gælder, at de løbende i teksten er forsynet med korte biografier over
»håndværkerpersonligheder«. Biografierne passer fint ind i teksten, som de supplerer på
udmærket måde. Hvert af bindene afsluttes med en kortfattet, men instruktiv stilhisto
risk oversigt af Lars Dybdahl. Ligeledes er begge bind forsynet med litteratur- og kilde
oversigter. Et register over håndværksfag og fagudtryk afslutter bind
4
. Disse fortegnel
ser forøger værkets anvendelighed. Derimod savnes et alment indeks. Den detaljerede
indholdsfortegnelse råder kun i nogen grad bod på den mangel. Til slut skal de mange
gode og velvalgte illustrationer fremhæves. Fotos, malerier, stik m. v., der gengiver træk
fra arbejdslivet, det traditionelle håndværktøj, de første maskiner, hoveder fra brev
papir, avisannoncer m.m. Alt sammen bidrag, der levendegør fremstillingen.
Søren Federspiel
Jørgen Sestoft: »En bygning på Østre Gasværk«. Udgivet af Kooperativ Byggeindustri
A/S. København
1985
.
32
s., ill.,
150
,- kr.
Interessen for den tidlige industrialismes brugsbygninger er steget i de senere år. Det er
også en spændende tid for arkitekturen, en tid der begejstredes for det tekniske frem
skridt, samtidig med at dens kunstneriske smag på mange måder fornægtede denne be
gejstring. Det betød, at arkitekterne ofte spillede nye og eksperimentelle opgaver i hænde
på ingeniørerne. Det kunne godt give gode resultater som f.eks. »Nyrops gasbeholder« på
Østre Gasværk fra
1881
. Der er kommet en fin enhed ud af Martin Nyrops murede cylin
der og den lave kuppel, bygget som en let jernkonstruktion, en såkaldt Schwedlerkuppel,
opkaldt efter konstruktionsprincippets opfinder, en tysk ingeniør.
Bygningen er enkel, muren smykkes af ét gennemgående motiv: smalle, halvcirkulært
afsluttede blændinger, der gennembrydes af »koøjer» i to etager. Oprindelig tegnede Ny-
rop også en rund afslutning forneden, som det ses på hans første udkast. Det havde givet
215