Previous Page  219 / 220 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 219 / 220 Next Page
Page Background

Anmeldelser

en virkning som af hjul (vinduerne) og drivremme, der kunne give association til den

egentlige gasbeholders store hjul, der kørte op og ned på murens inderside alt eftersom

beholderen fyldtes og tømtes. Det drejede sig om en såkaldt teleskopbeholder i tre dele,

der kunne skyde sig ud af hinanden; vandlåse sikrede mod udsivning der, hvor de greb

ind i hinanden. Det var for at sikre disse vandlåse mod frost, at beholderen omgives af en

mur og tag; det skyldtes altså ikke klunketidens faible for »skjulere« af enhver art.

Morsomt nok er det det store, nu tomme, rum, som før aldrig blev set, der har fascine­

ret nutiden mest og givet den gode idé at udnytte det til teaterforstillinger. Et fantastisk

rum med en kuppel af samme spændvidde som Pantheons!

Nyrop omtalte aldrig selv dette ungdomsværk, og det skyldes nærmest et tilfælde, at

man genopdagede, at det var hans. Men huset fortjener den lille, men vægtige bog arki­

tekt Sestoft har skrevet. Illustrationerne er af vekslende kvalitet, og desværre har man

fået den idé at trykke dem på en trist brunlig-grå grund, måske i håb om at få dem til at

harmonere med farvegengivelserne af de nyropske tegningers stærkt gulnede papir. Men

teksten er fremragende, den behandler kyndigt, grundigt og man kan faktisk sige spæn­

dende både den tekniske og den æstetiske side af sagen.

Anne Lise Thygesen