A B S A L O N S E F T E R M Æ L E
deris oprictige Mod oc Mands hierte«.59 Det er også tre af de
store Hvider, »Biscop Absalon oc herr Esbiørn Snare / oc deris
blods forvandte Doctor Anders / Kong Knuds Canceler oc Legat
/ siden Erchebiscop i Lund /«, der fremhæves som historiske eks
empler til efterfølgelse i Vedels lille programskrift, »Om den Dan
ske Krønicke / at bescriffue« fra 1 581 . 00
En mere udførlig version af sagnet om Fjenneslev-kirkens tårne
finder vi i Sorø-abbeden
Morten Pedersens
i 1589 trykte skrift om
Absalons stamtavle.01 Forfatteren mener at vide, at Asser Røg,
som han kalder ham, sammen med »de andre sine Slectninge«
krigede for »deris Svoger Suerkin i Suerrig«. Det hedder i høj
tidelig bibelstil: »Oc der han afftog / vaar hans Frue Fructsom-
melig / befalet hende doc samme Bygning met saadanne Ord /
at fick hun en Søn / skulde hun sette it Taarn paa Kircken / men
fick hun en Daatter / skulde Kircken være slet kullede. Oc der
hendes tid kom / fødde hun tho Sønner / Esbern Snare / oc
Biscop Absalon / oc lod saa bygge tho Taarne paa samme Kir-
cke . ..«.
Morten Pedersen er som nævnt ikke den første, der bringer
dette sagn på prent, men han gør det udførligere end Vedel, og
han er tilmed den første, der søger at imødegå eventuelle angreb
på oplysningen om, at Absalon og Esbern var tvillinger. Han min
der om, at rylænderen Dombor hos Saxo siger, at Esbern var
ældre end Absalon.02 Indvendingen klarer han bl.a. ved at for
mode, at Dombor gætter sig dertil på grund af bispens ungdom
melige skægløse ydre: »Thi Bispen vaar raget slet / oc førde icke
skæg«. Spørgsmaalet om Absalons udseende hører til de uløste.
Nogle mener, at han var mere end tre alen høj ligesom kong Valde
mar, andre, at han var ret klejn af vækst. Nogle formoder, at han
som sand middelaldergejstlig var glatraget, andre, at han bar
skæg. Ved gravens åbning i 1829 glemte man at foretage nøjagtige
2 9