32 / 219
G U S T A V A L B E C K
målinger af skelettet. Derimod taler beretningen fra åbningen af
graven om spor af nedhængende skæg fra hagen. Det er dog uvist,
om der ikke er tale om rester fra et klædningsstykke.
Morten Pedersen nævner kort, at Absalon i 20 år var bisp i
Roskilde og siden blev ærkebisp i Lund. Han ved, at han på een
gang var bisp i begge stifter, men er ikke klar over, at Absalon
afgav Roskilde stift nogle år før sin død. Sin karakteristik af Absa
lon indleder han med nogle ord om, at han var kong Valdemars
»Krigsøffuerste oc Høffuitzmand baade til land oc vand«, og at
han var »en merckelig, herlig, dapper Mand«. Han nævner end
videre, at »Absalon bygde . . . Kiøbenhaffn oc Slottet / som han
kallede Axeluold«. Hvornår dette navn er opstået, er uvist, men i
det 14. århundrede synes der at være en tilbøjelighed til at ændre
det fra hebraisk lånte og i den middelalderlige danske overklasse
ikke ganske sjældne navn Absalon eller Absolon til Axel. I den
såkaldte 3. Rydaarbog, der findes i et papirhåndskrift fra det 15.
århundrede, og som er en kopi af et formentlig ældre håndskrift,
optræder Absalon under navnet Axel i følgende forbindelse: »met
ærkebiscops Axels hielp lodh han mwræ Danewirke omkringh«01
(jvf. M. Lorenzen: Middelalderlig historisk Litteratur paa Moders-
maalet v. Ellen Jørgensen, 1930, s. 44). Senere tider opfattede Axel
som Absalons oprindelige danske navn, og især de romantiske dig
tere yndede at bruge det.
AR I LD HU I T F EL DT
I
Arild Huitfeldts
skildringer af Valdemar I ’s historie i det sidst
udkomne bind af hans store værk,
Danmarckis Rigis Kronicke fra
Kong Dan og indtil Kong Knud den Sjette,
1603, spiller Absalon
en ret beskeden rolle. Dette hænger sammen med skildringens
3 0