29 / 219
A B S A L O N S E F T E R M Æ L E
ført. Det hedder i Vedels »summa« til Den fjortende Bog: at Val
demar den Store udrettede »meget gaat paa Rigens vegne vdi sin
tid / mest met Erckebiscop Absalon Huidis raad oc bistand«.54
På den efterfølgende side summerer Vedel Absalons fortjenester
op. Det hedder bl.a.: »De beste raad / som ere faaregiffne vdi
Kong Valdemars tid / de siunes noget nær alle / at vere gaaen
igiennem hans Hoffuet. Iblant andre hans saare nyttelige oc gaffn-
lige Paafund / som hannem staar effter til euig oc loffuærdig Ihu
kommelse / er icke denne met de ringiste / at hand opsøgte oc
vdsaa denne bequemmelige Haffns leilighed / ved huilcken hand
lod først opbygge oc befeste Kiøbenhaffn / Saa vel alle Rigens
indbyggere oc deris Effterkommere til wsigeligt Gaffn oc Ære /
som Rigens Fiender til affbreck oc forskreckelse«. Vedel underken
der ikke Absalons »Mandom oc Forstandighed . . . vdi Fred oc
Feide«, således som Saxo side op og side ned forherliger ham; men
det er tydeligt, at Absalons blivende indsats og uvisnelige fortjene
ste i Vedels øjne er, at han byggede sin borg ved Havn, og der
igennem fandt den rigtige beliggenhed for Danmarks kommende
hovedstad.
I Vedels »summa« til 15. bog fremtræder Knud og Absalon som
»Høffitzmend« i spidsen for den kongelige flåde i kamp med de
genstridige vender. Her omtales også det første skånske oprør mod
Absalon, om hvis forligsbestræbelser det hedder, at han »vdrette
saare lidet hos den vanuittige Almue«. Derimod er Valdemar mand
for »met sit Krigsfolck« at »tuinge dem til lydighed«.55
Medens Absalon ikke er nævnt i forbindelse med Vedels omtale
af de ydmygende forhandlinger omkring skismaet (Vedels summa
til 14. bog), hedder det anerkendende i Vedels summa til 16. bog
(p. D X X I I I I ) , at »Absalon gaff hannem (kejserens udsending)
de suar / som der til hørde«, og Absalon får, som hos Saxo, æren
for sejren over Bugislav. I samme summa nævnes det andet oprør
2 7