35 / 219
A B S A L O N S E F T E R M Æ L E
Bernhardiner Muncke aff Esserum til Soerø. Aar 1 1 78 bleff hand
Erckebisp. Hand skøthe Kiøbenhaffns Slot oc By / som i hans tid
kalledis Axelhuse med Amage Land / til Roskilde Stifft«.71
Beretningen om, at Absalon pålagde munkene, at der skulle
holdes lærde mænd i Sorø, som skulle føre rigets historieskrivning
videre, afspejler en tradition, der synes at kunne spores i fortalen
til Rimkrønikens nedertyske udgave, hvori broder Nigels to Sore
bl.a. skriver:
»Dat is vp vns Brodere van Sore gesecht
Dat vns scholde wesen rente to gelecht
Dat wij scholden de Chroniken beschriuen
Dat en is doch nicht in der warheit so
Men leuer neme wj vns dat tho
Dan wj it laten vnboschreuen bliuen«.72
Ordene har forledt senere kendere af Rimkrøniken, først og frem
mest N. F. S. Grundtvig, til den tanke, at Rimkrøniken er sat i
værk på Absalons initiativ. Skildringen munder ud i en lovpris
ning af Saxos latinske veltalenhed, ledsaget af en beklagelse over
hans mangel på årstal, samt at han har medtaget »en heel hob
Eventyr oc Fabel« i sit værk. Men først og fremmest beklager
Huitfeldt, at munkene i Sorø ikke har levet op til deres forpligtelse
over for Danmarkshistorien, så der ikke findes nogen samlet histo
risk fremstilling »siden Absolon oc Saxo døde . . . Saadan For
seelse er skeedt for Mangel skyld aff lærde Mend / at vi siden
Absolons tide / da huer Mand studeret oc øffvet sig / er
succederit
oc effterfuldt it
Barbarum Seculum«.'3
Huitfeldts værk, der kom i ny udgave 1652, har utvivlsomt
været med til at forme det folkelige billede af Absalon, sådan som
det levede i det 17. århundrede, og måske også lagt de første spæde
3
33