30 / 219
G U S T A V A L B E C K
i Skåne, og det hedder, at »Absalon kom siden til Skaane oc stil
lede Almuen«, ligesom Vedel ikke fortier, at Knud - efter at have
hjemsøgt Frosta herred —tog skåningerne »til naade / for Absa
lons bøn oc forbedilses skyld«.50 Vedel antyder ikke med et ord,
at Absalon har gjort brug af magtanvendelse.
Som anført i det foregående betegner Vedel et sted Absalon som
Absalon Huide.
Med støtte i Genealogia Absalonis archiepiscopis
et cognatorium (Scriptorum Rerum Danicarum IV p. 545 og
Catol. Pontif. Lund SRD V I p. 641 f.), opstiller Vedel midt i sin
gengivelse af Saxos 14. bog en stamtavle over Skialm Hvide og
hans sønner. Han mener, at slægten kan føres ned til Slagelses
grundlægger
Slag,
der »sigis at skulde veret den første / som mand
veed aff at sige / aff denne slect / før end Riget bleff omuent /
fra Hedenskaffs vildfarelse / til den Christne Tro oc Relligion«.
Hans søn var ifølge Vedel Tocke Trylle (der identificeres med
Harald Blaatands banemand) .° ‘ Efter Tocke nævnes bisp Ottinkar
Huide
i Ribe. Fra ham - eller en af hans brødre - skulle ifølge
Vedel Skialm Hvide nedstamme. Hans søn var Absalons fader,
Ascer Rygh. Hos Vedel træffer vi —vistnok for første gang på
tryk - meddelelsen om, at Absalon var
tvillingbroder
til Esbern
Snare, og det dermed forbundne smukke sagn:
»Ascer / den tredie Skialm Hvidis søn / som kaldis Ascer Ryg
/ oc bode vdi Fenitzløff lille. Hand opbygte der Kircken / paa
huilcken hans Husfrue / Fru Inge / lod siden opsætte tuende
Taarne / der hun fødde hannem Tuilling / den stund hand vaar
selff vdi Leding«.58
Vedel er den første danske historiker, der med udgangspunkt i
Saxo lægger op til myten om Hvideslægtens storhed. Det hedder
i hans summa til 14. bog: »Vdi denne Vendiske feide / haffue de
Huider oc andre fornemelig aff det Danske ædle Blod / beuist sig
mod deris Herre oc Konge tro oc lydige / oc imod Rigens Fiender
28