34 / 219
G U S T A V A L B E C K
finde Folck for sig: huorfore drag tilbage / oc sig din Herre / at
Kong Knud udi ingen maade er Keyseren forplict«.69
Der kan ikke være tvivl om, at Huitfeldts anekdotiske gengivelse
af denne scene, der er en kraftfuld udbygning af Saxos latinske
tekst (ikke Vedels), har været med til at forme det folkelige billede
af Absalon. Huitfeldt var den første, der skabte en større, sammen
hængende Danmarkshistorie på dansk. Men karakteristisk nok for
ham, hvis følelse for fædrelandet var under kontrol af hans sunde
fornuft, undlader han ikke at kommentere begivenheden med en
smule skepsis: »Men maaskee det hafde været bedre / at Kong
Knud hafde kiendt Keyseren for sin Lænsherre / aff det Vendiske
Land / (som vi endnu giøre paa denne Dag aff Holsten / Stor-
marn oc Dytmersken) da hafde hand mindre derfor blefuet an-
fectet / vaar hannem icke heller til nogen Fornedrelse / effter at
hand haffde Danmarck fri«. Huitfeldt giver Absalon æren for
sejren over Bugislav, som han beskriver ret udførligt.“0 Han næv
ner Absalons død den 2 1. marts 1201 i Sorø kloster, og meddeler
en latinsk gravskrift, der vistnok hidrører fra Chronica Sialandie
(se Scriptores Minores II, s. 57), men i en fordærvet form, som
Holberg ubekymret viderebringer i sin Danmarks Riges Historie.70a
Det hedder endvidere sammenfattende:
»Hand hafver bedreffvet mange merckelige Gierninger for Dan
marck / baade inden Lands oc uden Lands: Soer Kloster hafver
hand stifftet aff sit eget Gods / dog hans Fader Adtzer Rygh / først
hafver begynt paa Kircken / oc hand gaff der til Sorø By / som
siden bleff affbrut / oc lagt under Afflen. Det sigis at samme
Klosters Fundatz indeholder iblant andet / at der i Klosteret skulde
holdis lærde Mend / som Danmarckis Rigis Krønicker skulde
Aarligen beskrifve / fordi at Absolon viste vel / den store Brøst /
som haffde været i Riget hos de gamle Forfædre aff Skribenter.
Aar 1 1 58 bleff hand Bisp til Roskild. Aar 1 1 6 1 sende hand først
32