33 / 219
A B S A L O N S E F T E R M Æ L E
annalistiske karakter og dens afhængighed af danske annaler. Der
for optræder Absalon også under året 1 158 under meddelelsen om,
at kong Valdemar lod bygge en mur på Dannevirke. Ja , han
drages yderligere frem ved Huitfeldts understregning af, at bygnin
gen finder sted »effter Bisp Absolons begæring«. Hvad kampene
med »de Saxer / Vender oc Ryaner« og Absalons deltagelse i disse
angår, henvises til Saxos vidtløftige skildringer. Erobringen af
Rygen nævnes dog særskilt, men uden at Absalon omtales.05 Huit-
feldt nævner Absalons bygning af Stegelborg, »som Kiøbenhaffn
slaat nu er«, samt hans udformning af den gejstlige ret (kirkeret
ten).00
Absalons forhold til skåningerne giver Huitfeldt anledning til
en noget bredere fremstilling. Ikke så meget oprøret i 1 1 80 eller
1 1 8 1 , hvor det lakonisk hedder: »Der skeede it haard Slag udi
Skaane hos Dysie Aae: siden bleff de oprøriske noget stillede«, men
så meget mere oprøret under Knud V I. Det hedder rørende om
Absalons forligsbestræbelser: »enddog hand talet paa det sødeste
/ dog kunde hand icke bevege deris Hierter /« ,°‘ og det hedder
endvidere: »Erckebispens Ankomst / med nogen Faner / hindrede
oc sønderbrød dette deris Anslag /«. I det følgende nævner Huit
feldt, at Absalon »kalder Almuen sammen / oc med en listige Tale
/ icke alleeniste holt Almuen fra Oprør / men skaffede saa meget
hos dennem / at de igien besindet deris Forseelse / oc saae huad
ret vaar . . .«.os
Endnu en af situationerne fra Saxos skildringer fremdrages sær
skilt, nemlig Absalons berømte svar til kejser Frederiks sendebud,
som bl.a. gengives med ordene: »hand skulle vist tro / at Kong
Knud hafde saa stor Rætt til Danmarckis Rige / som Keyseren til
sit Rige /«. Og endvidere: »Tencker du at Danmarckis oc Dyrin
gens Leylighed er ens / oc at Keyseren kand løbe her ind saa læt
/ som udi det Land Dyringen: kommer hand her / da skal hand
3 i