25 / 219
A B S A L O N S E F T E R M Æ L E
R I MK R Ø N I K E N
1400-tallets syn på den store ærkebisp lader sig formentlig aflæse
af Rimkrønikens mærkelig sparsomme omtale af Absalon. Krøni
ken, der udkom trykt 1495, men som allerede forelå i nedertysk
oversættelse 1477, kan muligvis føres helt ned til begyndelsen af
1400-tallet. Dens første oplysning om Absalon45 drejer sig om
hans medvirkning til bygningen af teglstensmuren ved Dannevirke:
»Bisp Absolon halp ther fast till
Som wor i Lunde kyrkæ
Ther wor ey før wthen kast en wold
Men wi sættæ ther en mwr wel bold
Och kalledhen dane wyrkæ«.
Dannevirkemuren tilskrives på blypladen på Valdemar den
Stores grav i Ringsted Kirke alene kongen, ligesom Sven Aggesen
omtaler muren som Valdemars værk. Saxo omtaler ikke murens
rejsning i sin 14. bog. Derimod nævnes muren i 10. bog under
omtalen af dronning Thyra, og Valdemar må dele æren med
Absalon. Muligheden af, at stedet hos Saxo beror på en interpola
tion, kan ikke afvises. Det er en beslægtet tradition, vi møder i
Rimkrøniken. At oplysningen stammer fra annaler, fremgår af den
kendsgerning, at Rimkrøniken hævder, at muren var rede: »M
half annit hundrede paa theth viij aar«, altså 1158. Oplysningen
findes både i Annales Slesuicensis og i Rydaarbogen.40
Det hedder endvidere om Absalon i Rimkrønikens afsnit om
Valdemar den Store, at han tre år efter Valdemar-murens færdig
gørelse byggede Sorø, »Vor Frue til lov«. Derimod nævnes Absa
lon ikke i forbindelse med krønikens beretning om Rugens ind
tagelse, Knud Lavards kanonisering og Knud VFs kroning eller
2 3