23 / 219
A B S A L O N S E F T E R M Æ L E
skåret på et trædække, der var lagt over graven. Også her lov
prises Absalon i hyperbolske vendinger, og, hvad der er af særlig
interesse, Absalon lovprises som fædrelandets fader, et udtryk
som er lånt fra Saxo.
Det er også her statsmanden og krigeren, som træder i forgrun
den. Derimod står Absalons fortjenester som kirkens mand side
om side med hans krigeriske fortjenester i Chronica Sialandie,40
der formentlig fører en tradition fra det af Absalon grundede
Sorøkloster videre.
Absalon stod som ærkebiskop i et godt forhold til pavestolen
og bevarede længe efter sin død ry for at være en af kirkens
store skikkelser. Hans brevveksling med Stephan af Tournais og
hans forhold til Abbed Vilhelm vidner både om hans ry og kirke
lige nidkærhed. I samme retning peger de mange vidnesbyrd, man
har om hans utrættelige arbejde for at øge kirkernes og klostrenes
rigdomme navnlig i henseende til tiendeafgifter og erhvervelse
af jord. Det er en side af Absalons virksomhed, som ikke rigtig
har haft Saxos interesse, og som derfor kun i ringe grad har været
med til at forme hans myte. Man har derimod en gammel islandsk
overlevering, der synes at have sit udspring i skånsk uvilje mod
Absalon, og som dadler hans gridskhed.40a Først i nyere tid har
man heftet sig ved denne side af Absalons virke og til tider be
nyttet hans iver for at sikre sig og kirken jordisk gods som et ud
gangspunkt for angreb på hans gode ry.
FRA KNYTL I NGA T I L R I M K R Ø N I K E N
Mens ærkebispen længe bevarede sin berømmelse i Vesteuropas
gejstlige kredse, var det krigeren og helten, der blev mindet i Nor
den. Det fremgår med al tydelighed af Knytlingasaga, der sand
synligvis i sine skildringer af Absalontiden bygger på Saxo eller
2 1