18 / 219
G U S T A V A L B E C K
står formentlig de tilløb til en karakteristik af Absalon, som fra tid
til anden dukker op mellem de mange mere eller mindre drama
tiske episoder. Allerede i forbindelse med Absalons lykkelige flugt
fra blodgildet i Roskilde hedder det hos Saxo: »Således ville lykken
ej helt røve Danmark dets genoprejsningshåb, men holdt sin hånd
over rigets vordende støtte«.21' Og umiddelbart efter Absalons valg
til bisp i Roskilde trækker Saxo hovedlinjerne op for en karakteri
stik af den nyvalgte bisp: »Straks efter sit valg lagde han for dagen,
at han var fuldt så vel viking som bisp og skøttede lidet om at røgte
troen i ro og mag herhjemme, når den stod på spil histude. Det
er jo også fuldt så god en gudsdyrkelse at slå troens fjender på
flugt som at tage vare på kirketjenesten. Bispegården lod han
mestendels ligge jævnet med jorden, thi for ret at værne land og
rige med trygge vagthold lå han altid på udkig ude ved søen, ofte
havde han for skik at søge husly under skovens løvtag, og just fra
dette ringe bo rejste han fædrelandets hus af gruset. Også hans vel
talenhed kom sjællandsfarerne til gode, som de snart fik at mærke;
thi på tinge trindt om land, hvor tvistemålene var udartet til vold
og kiv, bragte han ved sin rolige ligevægt fredeligere forhold til
veje. Så store var hans talegaver, at de, der havde tænkt sig ham
som et drog uden mål og mæle, tværtimod måtte indrømme, at
det var dem selv, som var de dumme. Om vinteren agtede han det
for intet at pløje de islagte vover med snækker, for at landet ikke
på nogen årstid skulle savne de nyttige vagthold, eller han, den
store fædrelandsven, få ord for at lempe sig efter forholdene. Så
ledes var han lige så fuldt fædrelandets fader som biskop, lige strå
lende som hærmand og som Herrens tjener«.30
Som skribent er Saxo den bredt malende epiker, aldrig den psy
kologiske portrættør. Han indlader sig sjældent på at forme en
samlende karakteristik som i det her citerede stykke. Dette forsøg på
at skildre den mærkelige dobbelthed i Absalons virke og natur,
16