Previous Page  24 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 219 Next Page
Page Background

G U S T A V A L B E C K

en tradition fra Saxo, og som i endnu højere grad end denne lader

Absalon fremtræde som den tapre og uovervindelige kæmpe.41 Den

hele saga slutter med en apoteotisk forherligelse af krigeren Absa­

lon: »I alle disse kampe, som de (danskerne) havde med vender­

ne siden Valdemar Knudsøns død, var Absalon ærkebisp kong

Knuds formand og rådgiver; og ikke havde de vundet slig en sejr,

hvis ikke han havde været med, fordi han har været næsten den

største hærmand og kampmand hidentil i de nordiske lande«.42

Knytlingasaga stammer formentlig fra tiden 1250-70. Det er

uvist, om man kan tage dens absalonforherligende tendens som et

udtryk for, at den store ærkebisps krigerry har holdt sig usvækket

i århundredet efter hans død, dertil er sagaens skildringer af Val­

demar den Store og Knud V I alt for afhængige af Saxo-traditio-

nen. Det er iøvrigt påfaldende, hvor sparsomme andre kilder er

med oplysning om Absalon. Annalerne nævner f.eks. aldrig hans

navn i forbindelse med venderkampene eller blodgildet i Roskilde.

Nogle af dem omtaler Constantin, der faldt under forsøget på at

slippe væk sammen med Absalon, men Absalon selv nævnes i

denne forbindelse ikke. I annalerne forekommer ofte årstallet for

hans valg til biskop i Roskilde ( 1 1 5 7 eller 1 1 58) , til ærkebiskop

i Lund ( 1 1 7 7 ) og hans død ( 1 20 1 ) . Nogle annaler nøjes med at

nævne hans dødsår. En enkelt annaltradition (Annales Slesuicensis)

bidrager til mytedannelsen ved under 1 1 58 at give ham medan­

svaret for genopbygningen af Dannevirke (teglstensmuren).43 Han

spores ikke i vor folkevisedigtning, inden for hvis navnestof brode­

ren Esbern Snare dog findes. Den forkortede Saxo (Compendium

Saxonis) fra omkring 1300 viderefører naturligvis en stor del af

Saxo-beretningerne og er præget af sin hovedkildes tendens, men

forkortelserne betyder dog i nogen måde en svækkelse af fremstil­

lingens noget ensidige Absalon-forherligelse.44

22