42 / 219
G U S T A V A L B E C K
Holberg fremhæver bygningen af Sorø Kloster og Kiøbenhavns
Slot, »hvilket efter hans Navn blev kaldet Axelhuus, som giver
tilkiende, at hans rætte Navn har været Axel«. Om København
hedder det i øvrigt med begejstring: »formedelst dets beqvemme
Havn har samme Stad taget Tiid efter anden saaledes til, at den
ligesom har opsluget alle andre Siællandske Stæder«.94
Om Absalons forhold til historien hedder det bl.a.: »Hvitfeld
holder ogsaa for, at han har giordt en Fundatz ved Sorøe-Kloster,
at der skulde holdes lærde Mænd, som Dannemarkes Riges Krøn-
nike aarligen skulde beskrive, saasom han merkede, hvor stor For
sømmelse derudi havde været hos Forfæderne, hvilken han og
saa frygtede at skulde findes hos Efterkommerne, og derudi ikke
har taget meget Feil, som sees af Hvitfelds Pathetiske Klagemaal
derover«.92
Holberg er i øvrigt den første nyere skribent, der søger at for
svare Absalons dobbelte gerning som bisp og kriger: »i det øvrige
maa ingen lægge denne Mand til Last, at han som Bisp lod sig
bruge i Krig; thi det var paa de Tider en almindelig Brug, og blev
der neppe holdet noget stort Feltslag, at man jo fandt Bispe og
Præste paa Vallstedet med Kaarden i Haanden. Ja , førend Absa
lons Tiid have Degne commenderet Floder. Det som er aller-
merkeligst, er, at Erke-Bisp Christianus af Mayntz blev 1 25 1 af
Paven afsatt, allene, fordi han ikke var beqvem til Krig«.93
Om Absalons forhold til Saxo hedder det bl.a.: »de 8 sidste
Bøger derimod, besynderligen hans egen Tiids Historie kand holdes
for en af de beste Historier, vi have, efterdi Erke-Bispen, igien-
nem hvis Hoved alle Rigets Sager gik, forsynede ham med Materia
ler dertil«.94 Formuleringen af udtalelsen om Bispens centrale stil
ling er muligvis et vidnesbyrd om, at Holberg har kendt og husket
Vedels »summa« til 14. bog (jvf. ovenfor s. 27).
I det hele er Holberg en stor compilator, men med personlig
40