HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E

hedens evne til at sætte sit præg på fremstillingen både i stil og

tanke. Mest overraskende er det vel, at han så stærkt understreger

krigeren og statsmanden Absalons betydning, og at han synes at

være den første af den nyere tids historieskrivere, der har blik for,

hvad man senere har kaldt Valdemarernes Storhedstid. Men i sin

glæde over de store sejervindinger glemmer han ikke Absalon-tidens

fremgang inden for kirke og kultur, understreger tværtimod sam

menhængen mellem rigets voksende velstand og fremgangen i »Vi

denskaber og Studeringer«. Det er fristende i hans Absalon-skil-

dringer at finde et forstadium til den nationale Sorø-romantik.

Vidste han måske allerede i 1732, at han skulle blive den nyere

tids store Soraner?

ER I K PONTO P P I DAN

Et energisk forsøg på at vise, at kirkemanden Absalon var mindst

lige så stor som krigeren Absalon, finder vi i

Erik Pontoppidans

store på tysk affattede kirkehistorie

Annales Ecclesiæ Danicæ

, hvis

1. bind udkom i 1 741, hvor det bl.a. hedder: »Die heldenmuthige

Tapferkeit übertraf zwar nicht seine übrige Tugenden, doch hatte

diese in jedermans Augen den allergrösten ecclat, und machte, dass

er als ein Achilles seiner Zeit, in gantz Europa berühmt war«.9°

Pontoppidan røber megen viden og kendskab til mange navnlig

yngre fremstillinger. Han accepterer Morten Pedersens og Vedels

stamtavle og hævder uden forbehold, at Absalons slægt er udsprun

get af urgammelt kongeligt dansk blod.!H> Han accepterer også

myten om Absalon og Esbern Snare som tvillinger og kan ikke

følge Otto Sperling, når denne i sine studier af Absalons testa

mente (s. 34) søger at bevise, at Esbern er ældre end Absalon.

Han synes imidlertid at være enig med Sperling, når denne i nævn

te afhandling hævder, at Absalon var døbt Axel, og at bispen be